Fortsæt til indhold

Aarhus-dokumentar viser et særligt kollektiv, hvor pædagoger flyttede sammen med udsatte og kriminelle unge

Hvordan er det gået de unge kriminelle, der i 1970'erne boede i kollektiv med pædagoger på Aarhus-kanten? Det viser en ny tv-dokumentar.

Kultur og byliv

For omkring 50 år siden flyttede unge idealistiske pædagoger sammen med udsatte og kriminelle unge i et forsøg på at skabe forandring gennem fællesskab og tillid.

De skabte et alternativt og kontroversielt kollektiv, som udfordrede tidens syn på arbejdet med udsatte unge. Det socialpædagogiske eksperiment fra 1970’erne og blev en tid med både kaos og varme relationer.

Dokumentarfilm samler pædagoger og inviterer til husmøder, der minder om dem, de i 1970'erne afholdt i et kollektiv ved Sall. Pressefoto

Men var tillid og fællesskab nok til at skabe forandring, og ville pædagogerne gentage eksperimentet i dag?

Det spørgsmål stiller og udforsker Aarhus-instruktøren Kristian Nordentoft i en ny dokumentarfilm, ”Pædagogerne der ville ændre verden”, som snart bliver vist på DR2 og derefter kan streames på DRTV.

Kristian Nordentoft har som selverklæret hippiebarn en personlig forbindelse til 68’er-generationens værdier, som danner afsæt for hans interesse for fællesskaber.

Fire af pædagogerne - Pablo, Eva, P.C. og Ane – bringes sammen til en form for husmøde, der minder om kollektivets. Foto: New Tales

»Den største gave jeg har fået fra mine forældre er forståelse for værdien af fællesskab. Vi er kun noget i kraft af andre og for andre, og et stærkt fællesskab er nøglen til et bedre liv. Jeg synes at 1968’erne har fået en hård medfart i eftertiden, og jeg har sat mig for at hylde dem for deres arbejde med fællesskaber, som jeg mener, vi kan lære meget af,« siger Kristian Nordentoft i en pressemeddelelse.

Han bringer fire af pædagogerne – Pablo, Eva, P.C. og Ane – sammen til husmøder, der minder om dem, de afholdt i kollektivet i Sall udenfor Hammel. Her evaluerer de, hvilke effekter eksperimentet har haft på såvel pædagoger som beboere.

I dokumentaren udforsker filmen, hvilken betydning alternative fællesskaber har for mennesker på kanten.

Lykkedes det pædagogerne at ændre verden? Kristian Nordentoft har opsøgte nogle af beboerne i kollektivet i dag - 50 år efter. Foto: New Tales

Dokumentaren dykker ned i både solstrålehistorier og skyggesider ved eksperimentet i Sall, hvor gode intentioner måske ikke altid var nok, men pædagogernes og beboernes vidnesbyrd – sideløbende med Nordentofts skildring af nogle af nutidens skæve eksistenser – peger alt sammen på fællesskab som opbyggende kraft.

Sådan lyder beskrivelsen af filmen, der sætter fokus på fællesskabet som pædagogisk værktøj og stiller spørgsmålet, om vi har mistet noget i vores individualiserede tilgang til pædagogik og socialt arbejde i dag.

Filmen er delvist optaget i Aarhus og omegn og produceret af Mette Mikkelsen for det aarhusianske produktionsselskab New Tales.

Dokumentaren dykker ned i både solstrålehistorier og skyggesider ved eksperimentet med kollektivet. Foto: New Tales

De fire medvirkende pædagoger har fortsat udviklet nye steder og initiativer i årene efter kollektivet og sat deres aftryk på Aarhus.

Pablo og Eva startede og drev Kulturgyngen og City Sleep-Inn.

Og P.C. Asmussen har været medstifter og leder af Gøglerskolen i Aarhus i 30 år og arbejder stadig med sit åbne skriveværksted Tekst Til Tiden i blandt andet Gellerup og på Dokk1.

Ane Villumsen, der for nylig gik bort, lavede blandt andet Strand Børnehave og Skrot Experimentarium i København.

P.C. Asmussen har siden sin tid i det eksperimenterende kollektiv være leder for Gøglerskolen i Aarhus i 30 år, cirkusdirektør og forfatter. Foto: New Tales