Se alle billederne: To unikke bygninger er i spil til stor pris

Over hele landet bliver eksisterende bygninger gentænkt, genoplivet og taget i brug på nye måder. Det afspejler sig i feltet af kandidater til Renoverprisen 2026 og Renoverprisens Specialpris 2026, hvor i alt 139 projekter er indstillet. Det er både villaer, skoler, fabrikker, møller og en brandstation.

Lokalt er der to projekter i Skanderborg Kommune, der er indstillet til prisen, der uddeles af Grundejernes Investeringsfond og den filantropiske forening Realdania. Det drejer sig om Stjær Bakkegård og Skanderborg Gl. Rådhus.

Renoverprisen har siden 2013 hædret menneskene bag fremragende renoverings- og transformationsprojekter, der viser, hvordan det eksisterende byggede miljø kan fremtidssikres på fornemmeste vis.

»Siden oktober har det været muligt at indstille projekter til Renoverprisen 2026, og årets felt afspejler høj faglighed, modige valg og en tydelig vilje til at bevare og forny frem for at rive ned,« skriver Renoverprisen i en pressemeddelelse.

Stjær Bakkegård

Det ene af de lokale projekter er som sagt Stjær Bakkegård. Det er en bevaringsværdig trelænget gård i Stjær, der består af et stuehus fra 1880 med pudsede facader, valmtag og småsprossede vinduer, samt to staldlænger fra 1936, opført i rød tegl med enkle klassiske detaljer omkring staldvinduer, døre og porte. Gården blev i 2024-2025 transformeret til en kombination af kontorfællesskab og boliger.

Der står der i indstillingen.

På Bakkegården har ejerne gjort meget ud af at bevare så meget af den oprindelige gård som muligt. Lokalerne bærer også navne som Karlekammeret, Høloftet, Værkstedet, Stalden, Pigeværelset, Stuehuset og Laden.

De murede ydervægge er blevet bevaret, og fundament og syldsten sikret med understøbning, mens meget af det indvendige træværk er genanvendt på stedet, for eksempel stolper og bjælker.

Staldvinduerne i støbejern er blevet istandsat, og fra de steder, hvor der er lavet nye åbninger, er murstenene blevet renset og genbrugt til at reparere facaden. Stuehusets gamle loftsbrædder er genanvendt til langborde og detaljer i interiør

»Fortidens byggetraditioner er vævet ind i husets nye liv. Fra de skæve mure og oprindelige syldsten til brugen af kalkmørtel og træ er bygningens tidstypiske udtryk sikret. Det er arkitektur, vi lever og ånder i hver dag, og som er bygget med en kvalitet, der rækker mange år ind i fremtiden,« står der i indstillingen.

Skanderborg Gl. Rådhus

Det andet lokale projekt, der er indstillet til Renoverprisen, er Skanderborg Gl. Rådhus, der blev opført i 1860. I 1920 blev det udvidet med sidefløj og bagbygning. Bygningskomplekset har fungeret som råd-, ting- og arresthus og har indeholdt amtsråds- og byrådssal, retslokaler, celler samt bolig for arrestforvalteren. Bygningen blev fredet i 1978 og har indtil 2016 fungeret som politistation.

I dag er stedet blevet et karakterfyldt og funktionelt kontorfællesskab, hvor de bevarede detaljer og genskabte rum skaber rammen om moderne arbejdspladser i en historisk ramme.

Bygningens ydre var løbende istandsat gennem tiden, mens bygningens indre var ved projektets start meget ombygget og nedslidt. For eksempel var den gamle amtsrådssal blevet inddelt i cellekontorer, mens der var nedrevet vægge i andre rum.

Arkitekterne gjorde derfor meget ud af at studere de originale tegninger, og da de fik lavet huller i nedhængte lofter, blev de gamle stukdetaljer afsløret. Derudover blev de gamle fløjdøre genfundet på loftet. Flere af de gamle lysekroner og lamper er bevaret, og nye i skræddersyet design er kommet til.

»Renoveringen af især den indvendige del af ejendommen har været så omfattende og er udført så kompromisløst i en sådan detaljeringsgrad i forhold til det oprindelige udseende, at det er blevet bemærket,« står der i indstillingen.

Renovering kræver omtanke

Ifølge Susanne Borenhoff, der er administrerende direktør i Grundejernes Investeringsfond, er det bredden, kvaliteten og de mange nyskabende elementer i feltet, der gør Renoverprisen til et vigtigt pejlemærke for bygherrer og byggebranche.

»Årets indstillede projekter viser, hvor stort et potentiale der ligger i det eksisterende byggeri. Bygninger, som tidligere var slidte, utidssvarende eller havde mistet deres funktion, er blevet omdannet til steder, der igen skaber værdi for brugerne og for lokalsamfundet. Renovering kræver både faglighed og respekt for det, der allerede står,« siger hun i en pressemeddelelse.

I Realdania peger administrerende direktør Nina Kovsted Helk på, at Grundejernes Investeringsfond og Realdania med prisen hylder det samlede hold bag projekterne.

»Renoverprisen gives ikke til én genial idé eller aktør, men til et helt hold. De nominerede projekter viser, hvordan bygherrer, rådgivere og udførende, der tager fælles ansvar tidligt i processen, kan mindske ressourceforbruget og samtidig passe på vores bygningskultur,« siger hun og fortsætter:

»Det eksisterende byggeri rummer stor klimamæssig, historisk og menneskelig værdi, og projekterne viser, at det er muligt at vælge ambitiøse løsninger frem for de nemme og skabe bygninger, der kan bruges og værdsættes i mange år frem.«

Fra 139 til 18

I de kommende måneder skal Renoverprisens nomineringsudvalg gennemgå samtlige 139 indstillede projekter. I løbet af foråret skæres feltet først ned til 18 projekter for Renoverprisen og fire for Specialprisen, og i juni offentliggøres de seks projekter, der nomineres til Renoverprisen 2026, og de to nominerede til Specialprisen.

Nomineringsudvalget består af fagpersoner med bred og solid erfaring inden for byggeri og byudvikling: Henrik Mielke (formand), der er driftsdirektør i Pihl og Søn, Kasper Lynge, der er institutleder for Build ved Aalborg Universitet, Lisbet Wolters, der er stadsarkitekt i Vejle Kommune, og Signe Sønderskov, der er direktør for byggeri og byudvikling i Domea.dk.

Hvem de endelige vindere bliver, afgøres af et valgkollegie bestående af omkring 90 fagfolk fra byggebranchen, og vinderne hyldes ved en prisfest 3. september.