Kærlig hyldest til bedsteforældre og de minder, der bliver stående, når livet pakkes ned

Kulturskolens årlige teaterforestilling Stjernedrys trak søndag og mandag fulde huse i Kulturhuset Skanderborg. Forestillingen var i år samtidig en del af 50-års jubilæet for Kulturskolen Skanderborg.

130 elever fra både drama, musik, dans og billedkunst var med til at opføre forestillingen, der er skrevet af dramalærer Sofie Møller Hørup på baggrund af samtaler mellem dramaeleverne og de ældre beboere på plejecentrene Tjørnehaven i Galten og Dagmargården i Skanderborg.

»Vi var ude på plejecentrene flere gange sammen med en gruppe elever, der spillede musik og havde samtaler med de ældre. Vi havde på forhånd samlet spørgsmål, eleverne kunne stille de ældre, for eksempel hvad de lavede som barn og om de kunne huske Anden Verdenskrig, hvad de tænker om at blive gammel, og hvad de tror der sker, når man dør,« fortæller Sofie Heide Møller.

Samtalerne blev optaget, transskriberet og omsat til musik, teater og fælles scenekunst i forestillingen, som havde titlen ’Livets Dialoger’.

På scenen følges to børnebørn, der efter bedstemorens død er med til at rydde hendes hjem. Undervejs finder de en kasse med minder.

Hver gang de trækker et kort op af kassen, folder et nyt minde sig ud: barndommens lege, ungdommens forelskelse, krigens skygger, kærligheden, tabet og savnet.

Mange af de ældres ord var bevaret næsten ordret i forestillingen.

»Det er jo minderne, vi lever af, og det er dem, der står tilbage,« sagde en af de ældre på Tjørnehaven, og netop den sætning blev forestillingens omdrejningspunkt.

Eleverne har arbejdet med at spille ældre mennesker uden karikatur, men med respekt for de ældres kropssprog, humor og livserfaring.

Mandag var medvirkende beboere fra de to plejecentre inviteret til at overvære Stjernedrys 2026, der blev en kærlig hyldest til bedsteforældre, til samtalen – og til de minder, der bliver stående, når livet pakkes ned.