En stemme fra fortiden: Trine Wiese giver liv til sin tiptipoldemor

»Min tiptipoldemor blev glemt. Nu giver jeg hende en stemme.«

Det var afsættet for Trine Wiese til at skrive den historiske roman ’Kaperkaptajnens datter’, som er hendes debut som skønlitterær forfatter i en alder af 58 år.

Hun bor nu i Ebeltoft og har i en årrække arbejdet som erhvervsjournalist og forfatter af flere bøg om erhvervslivet og iværksættere fra samme.

Romanen tager udgangspunkt i hendes tiptipoldemor, Else Cathrine Marie Wolffsen, en kvinde, der næsten er forsvundet ud af historien, mens mændene omkring hende er blevet husket.

En glemt kvinde

Else Cathrine Marie Wolffsen var datter af den bornholmske kaperkaptajn, ridder af Dannebrog og teaterdirektør Caspar Henrik Wolffsen.

En kaperkaptajn var en privat kaptajn, der under krigstid havde statslig tilladelse, kendt som et kaperbrev, til lovligt at opbringe fjendtlige handelsskibe. Kaperi, en del af søkrigsførelsen fra 1500- til 1800-tallet, gjorde kaperkaptajnen til en slags ”lovlig pirat” med det formål at svække fjenden økonomisk.

Kaperkaptajnen og hans besætning tjente penge ved at sælge de opbragte skibe og deres last som priser. Kaperi var særligt fremtrædende under krige, såsom Danmark-Norges krig mod England (1807-1814).

Det var en farlig beskæftigelse, hvor kaperkaptajnerne risikerede at miste livet eller blive fanget. Caspar Henrik Wolffsen var både beundret og berygtet, og han er et markant billede på sin tids patriarkalske idealer. Hvor historien har fastholdt hans navn, er datterens liv reduceret til tavshed og fragmenter.

Fra Bornholm til Sønderjylland

Else Cathrine Marie Wolffsen, kaldet Trine, var datter af Caspar Henrik Wolffsen og Johanne Sabine Behrens.

Hun blev født 16. december 1814 - året hver Danmark mistede Norge og Sverige og året foinden var gået statsbankerot - og døde 29. november 1891.

Else Cathrine Marie Wolffsen giftede sig med Lauritz Georg William Hasselriis, adjunkt ved Rønne Latinskole.

Hasselriis stiftede sammen med sin svoger, H.F.J. Heggelund, Bornholms Spare- og Lånekasse i 1844.

Han var endvidere formand for Rønne Borgerrepræsentation i 1851, da Kong Frederik VII og Grevinde Danner besøgte Rønne, i hvilken egenskab han holdt velkomsttalen for kongen ved taflet i Rønne Theater.

Hasselriis blev senere udnævnt til postmester i Åbenrå.

Historisk research

Kaperkaptajnens datter bygger på omfattende historisk research og bevæger sig fra Bornholm til det dengang uroplagede Sønderjylland.

Romanen skildrer et kvindeliv formet af krig, nationale spændinger og snævre rammer for kvinders handlefrihed i 1800-tallets Danmark.

Undervejs har forfatteren fundet enkelte konkrete spor efter sin tiptipoldemor: et navn ridset i en vinduesrude, en rolle som tovholder ved det nævnte taffel for Grevinde Danner og Frederik den Syvende.

Men det meste af kvindens liv må digtes frem.

Familieliv og efterkommere

Else Cathrine Marie Wolffsen og Lauritz Georg William Hasselriis fik syv børn, hvoraf den ældste søn blev opkaldt efter sin berømte morfar, Caspar Henrik Wolffsen Hasselriis, der endte som skolebestyrer i Skive.

Han var den eneste af de syv børn, der i sit døbenavn fik navnet Wolffsen.

En af deres efterkommere, Caspar Hasselriis, emigrerede til USA i 1906, og hans søn, Caspar Henrik Wolffsen Hasselriis (1910-1989), stiftede under Anden Verdenskrig The Danish Luncheon Club i New York, bl.a. for danskere i eksil.

Han var to gange den danske hovedtaler ved Rebild-festen 4. juli, i henholdsvis 1957 og 1967.

Dialog på tværs

Et centralt greb i romanen er en tilbagevendende dialog mellem forfatteren og Else Cathrine Marie Wolffsen. Det er en samtale på tværs af generationer om frihed, begrænsninger og livsvalg.

I mødet med tiptipoldemoderens liv spejler Trine Wiese også sine egne valg og den frihed, nutidens danske kvinder ofte tager for givet.