Fortsæt til indhold

I nærgenbrugeren skifter hundredvis af ting og lige så meget tøj hænder hver eneste dag

Den mest travle 'butik' i Aarhus må være nærgenbrugeren i midtbyen. Køkkenting, tøj og legetøj kommer og går i løbet af få timer.

Kultur og byliv

Mellem 100 og 215 aarhusianere besøger hver eneste dag året rundt nærgenbrugsstationerne i midtbyen for at aflevere eller hente brugte ting og tøj. I gennemsnit går der en ny gæst gennem døren hver femte minut i alle de 14 timer, de to steder har åbent hver dag. Det viser nye tal fra Aarhus Kredsløb.

Henriette Gylling Jensen hjælper Emil Dyrløv Madsen, der har været forbi cykelværkstedet fire gange. Han bor kun 200 meter derfra og kan nu fikse meget selv. Foto: Tahmasbi

Redaktionen har i et par uger besøgt stationen i Dirch Passers Gade på daglig basis. Vi har observeret en jævn strøm af kunder, der går ind og ud af lokalet, hvor udvalget af brugte billeder, bøger, bælter, køkkenting, tøj, tasker og sko skifter fra time til time. Det, man finder på hylderne kl. 11, er stort set forsvundet og erstattet af andre ting kl. 16.

Og det, man placerer på hylderne, kan sagtens nå at forsvinde, før man selv er nået ud af lokalet.

»Vi stillede en kommode herned en aften klokken 20. Næste dag klokken 10 var den væk, selv om man ikke bare lige kunne bære den. Især forsvinder tøj og småmøblerne hurtigt,« siger Emilie Havmand, der bor ovenpå nærgenbrugeren.

»Jeg kommer dagligt forbi og går ofte herind. Vi har hentet mange ting og især legetøj til vores datter. Jeg afleverer også vores egne brugte ting her, og det giver en fin cirkulation, og min garderobe forandrer sig mere, end den ellers ville gøre. Når jeg går ned med noget, har jeg ofte noget med op igen,« forklarer hun, mens datteren leger med en fin lyserød gyngeko, som de ikke skal have med hjem, men som hun kan prøve her i nærgenbrugeren.

Louise Andersen må have hjælp til en møtrik, som blev strammet hårdt, sidst hun var forbi Aarhus Cykelværksted i nærgenbrugeren. Simon Arnløv Graversen giver en hånd. Foto: Tahmasbi

Til borgere uden bil

Der er to ubemandede nærgenbrugsstationer centralt i Aarhus. En på Dirch Passers Gade tæt på Godsbanen og en på Johanne Bergs Gade 3 på Aarhus Ø. De er i gåafstand for mange og henvender sig til borgere uden bil.

De er beregnet til mindre ting – ikke store møbler – og så kan man komme af med mindre mængder af affald, der skal finsorteres i en lang række containere, så det kan genanvendes.

Stationerne er åbne syv dage om ugen året rundt - bortset fra nogle helligdage omkring jul og nytår. Dørene låses sidst på dagen, men i aftentimerne kan man lukke sig ind med sit NemID.

De drives af Aarhus Kredsløb, der også står bag byens seks genbrugsstationer. De er byens allermest populære attraktioner med et besøgstal på 1,5 millioner i 2025.

Tallet er stigende, og det samme gælder antallet af gæster i midtbyens nærgenbrugsstationer, der kun har eksisteret i små to år.

»I Kredsløb arbejder vi hele tiden for at gøre det nemt, bekvemt og ikke mindst attraktivt at genbruge og komme af med affald. Vores nærgenbrugsstationer i Aarhus har vist sig som et oplagt og populært supplement til vores øvrige tilbud, hvor de mange kunder i midtbyen har mulighed for både at udveksle genbrug og komme af med forskellige typer affald som alternativ til en tur til genbrugsstationen,« forklarer Benny Stjernholm, der er chef for genbrugsstationer og cirkulære råstoffer i Kredsløb.

Rasmus Axel Thomsen har taget hjulet af sin racer for at reparere det. Han vil som studerende ikke investere i dyrt værktøj. Foto: Tahmasbi

Populært cykelværksted

På tirsdage klokken 17 kan der opstå decideret trængsel i nærgenbrugeren på Dirch Passers Gade, for der rykker Aarhus Cykelværksted ind og tilbyder gratis hjælp til reparationer. I de kolde måneder befinder de sig inde på stationen, mens de står udenfor resten af året.

»Om sommeren kommer her omkring 35 cyklister, der gerne vil have hjælp. Og om vinteren er der måske kun fem,« siger Magnus Grøn Jensen, der er en af de frivillige på værkstedet.

»På fire åbningsdage nåede vi at hjælpe 200 cyklister i Aarhus Festuge forrige år. Det var helt vildt. Her i nærgenbrugeren kommer der flere og flere, fordi folk hører om det fra deres venner. Vi har været her i små to år, og før det var vi i Reuse i Sydhavnen,« siger Magnus Grøn Jensen, der til daglig arbejder med data i Aarhus Kredsløbs økonomiafdeling.

Aarhus Cykelværksted består af otte frivillige, og de er altid på udkig efter flere. Der er ingen krav til, at man skal kunne noget som helst med cykler. Det kan man lære.

Det har Simon Arnløv Graversen, der har skabt sig en karriere ud af sin frivillighed, forstået på den måde, at alt det, han har lært på cykelværkstedet, har ført til et job som ledende mekaniker på byens hvid-grønne udlejningscykler, der hedder Lime.

»Jeg er den eneste her på værkstedet, der lever af at arbejde med cykler,« forklarer han, inden han går i gang med at hjælpe Louise Andersen.

Hun ville egentlig selv fikse sin cykel, for det har Simon Arnløv Graversen vist hende, hvordan man gør for nogle uger siden. Men en møtrik er skruet så stramt, at hun ikke kan få den op. Det må han så ordne.

Nogle meter derfra er det lykkedes Emil Dyrløv Madsen at afmontere et hjul i samarbejde med Henriette Gylling Jensen, der ved, hvilket værktøj han skal bruge.

»Jeg har været her et par gange efterhånden. Fire tror jeg. For så er den gal med bremserne, så er det dækkene, og så er det gearene,« siger Emil Dyrløv Madsen, der bor 200 meter fra nærgenbrugsstationen.

»Når man lærer at reparere sin cykel, er der ting, man ikke længere gider at finde sig i,« siger cykelassistenten Henriette Gylling Jensen.

Hun har været med som frivillig på Aarhus Cykelværksted i nogle måneder. Hun kender det fra en tidligere periode som frivillig på Reuse i et ugentligt gør-det-selv-værksted.

»Jeg synes, at upcycling og genbrug er sindssygt spændende. Hvis man på Reuse fandt noget, der trængte til en kærlig hånd, kunne man fikse det på gør-det-selv-værkstedet, som var et nyt initiativ,« siger hun, der oplever, at klima og bæredygtighed er en del af tidsånden.

»I mine forældres generation blev deres tøj lappet, da de var børn. Et par generationer efter gør man det ikke ret meget, og kun hvis man har det som en interesse. Jeg har ikke lært det, og det er så fedt, at der er nogle steder, man kan gå hen og få hjælp,« fortsætter hun.