Udfylder et tomrum i hverdagen: »Vi ville slet ikke se hinanden, hvis det ikke var for caféen«

Regnen trommer mod ruderne, og den kolde forårsvind bider i kinderne. Men i det øjeblik man træder indenfor i Farre Forsamlingshus, forsvinder det grå vejr. Her emmer det af varme, nylavet kaffe og den særlige summen af 30 mennesker, der er samlet her.

Det er torsdag i en lige uge, og det betyder, at der er dækket op til torsdagscafé i landsbyen syd for Hammel.

Ved indgangen bliver man mødt af Hans Lang. Det er ham, der er manden bag det hele. Det har han været siden 2019, hvor han besluttede, at der manglede noget socialt for byens borgere.

»Vi holder lidt øje med hinanden her,« fortæller Hans Lang med et smil, mens han ser ud over forsamlingen.

»Hvis der er en, der mangler, så spørger vi ind til det: Hvorfor var du her ikke sidste gang? Det giver en tryghed at vide, at nogen lægger mærke til, om man dukker op.«

De samme mennesker findes ofte på de samme pladser, og ved ”herrebordet” er der ingen tvivl om, hvem der fortjener rosen for, at caféen stadig eksisterer efter fem år.

Den ære tilfalder Hans Lang, lyder det enstemmigt fra mændene omkring bordet. Uden hans initiativ ville hver anden torsdag føles noget mere tom. En af de trofaste deltagere er Mogens Brandt, der ikke lægger skjul på, at caféen udfylder et tomrum i hverdagen.

»Vi ville slet ikke se hinanden, hvis det ikke var for torsdagscaféen. Man støder ikke bare på hinanden i byen længere, som man gjorde før i tiden. Så er det godt, at vi har det her sted at mødes,« forklarer han.

Ikke kun snak

Efter en time, når klokken slår 10, ændrer caféen karakter. Den frie snak og lyden af rundstykker, der smøres, bliver afløst af opmærksomhed mod dagens oplægsholder. Denne torsdag er det Alex Hilton, der tager ordet for at fortælle om sit liv og historien om Hammel Sparekasse.

Netop kombinationen af det sociale og oplæg fra forskellige personer gør torsdagscaféen til en succes, mener Hans Lang.

»Det er vigtigt med et foredrag, for så kommer der flest. Eller hvis der er banko. Vi har lært så mange spændende ting fra alle mulige forskellige mennesker gennem årene. Nogle gange tænker man på forhånd, at et emne lyder lidt kedeligt, men så viser det sig at være utroligt interessant. Man lærer rigtig meget om ting, man aldrig ellers ville have dykket ned i,« siger manden bag torsdagscaféen.

Oplæggene spænder bredt, alt fra brevduer til lokalhistorie bliver der serveret for deltagerne. Nogle gange rammer foredraget en dybere åre. For Mogens Brandt står særligt ét besøg klart i erindringen.

»Der har været så mange virkelig interessante indlæg. Men det indlæg, som har gjort størst indtryk på mig, var et om hospice, og hvordan man behandler mennesker der. Det rørte mig virkelig meget,« fortæller han.

Letter svær samtale

At tale om sygdom og den sidste tid er måske ikke altid det nemmeste og slet ikke over en kop formiddagskaffe. Men i Farre har torsdagscaféen været med til at åbne op for de emner, man ellers ofte gemmer væk. Det fortæller Henning Rasmussen, der tydeligt mærker, hvordan de fælles oplevelser i forsamlingshuset gør en forskel, når gæsterne efterfølgende taler sammen.

»Så er man ikke helt så bange for at snakke om det. Sådan nogle gamle hoveder som os... det er jo ikke altid, vi er lige gode til at få snakket om det, der måske er lidt svært, og det følelsesmæssige,« erkender Henning Rasmussen og tilføjer:

»Men de her oplæg får os til at snakke og tænke over tingene. Det skaber en mindre berøringsangst.«

Alle er velkomne til at dukke op til caféen i Farre Forsamlingshus. Hvis man bare har 25 kr. til kaffe og rundstykker, så er der lagt op til socialt samvær og hygge, og visheden om, at der er nogen, der holder øje med, om man dukker op næste gang.