»Det er sgu ikke for sjov at cykle i Aarhus«

Hvad var det sværeste ved at flytte til Aarhus?

»Det sværeste ved at flytte til Aarhus er uden tvivl, at jeg savner de mennesker jeg er vant til at være tæt på i min hverdag i København – min familie og venner.«

Hvad har overrasket dig mest ved byen?

»Bakkerne! Det er sgu ikke for sjov at cykle i Aarhus.«

Hvad er det første, du viser en ven, der aldrig har været i byen før?

»Hvis jeg havde en bil, ville jeg køre ud til Mols Bjerge – et af de smukkeste steder jeg har været i Danmark, og som jeg først har besøgt, efter jeg er flyttet til Aarhus.«

Hvor i Aarhus går du hen, når du vil møde mennesker – uden at det er arbejde?

»Når jeg ikke arbejder, bruger jeg ofte tid i klatrehallen eller vinterbadeklubben – det er nogle af de steder, hvor jeg møder folk, der ikke arbejder med det samme som mig.«

Hvilket aarhusiansk byrum synes du selv har den bedste stemning – og hvorfor?

»Det tæller måske ikke rigtig som byrum, men noget af det jeg elsker mest ved Aarhus, er, hvor tæt man er på skov og strand, uanset hvor i byen man befinder sig, og jeg elsker at være de steder. Udover det, når man står ved siden af domkirken og kigger over på Aarhus Teater en forårsaften omkring klokken 19.20, hvor det summer af liv og spænding, inden aftenens forestillinger skal til at gå i gang.«

Hvad har teaterlivet lært dig om at være sammen med andre?

»Som skuespillere skal vi hele tiden sætte os ind i andre og forsvare vores karakterers valg og handlinger - så man får hele tiden lov at øve sig i empati. Det er jeg meget taknemmelig for. Og jeg bilder mig ind, at det empatiske arbejde, det er at lave teater, smitter af på alle på og omkring scenen. Jeg synes, alle mine kollegaer er enormt kærlige, opmærksomme og omsorgsfulde mennesker. Det er et kæmpe privilegie at gå på arbejde sådan et sted.

Hvilken rolle har lært dig mest om dig selv?

»Det er et megasvært spørgsmål! Men hvis jeg skal fremhæve en, skulle det være Kirsten fra ”Kirstens Hævn”. Det var vildt at få lov til at sige Bjørn Rasmussens fantastiske og voldsomme tekst. At spille en ung kvindekarakter der er meget kompleks og på mange måder virkelig usympatisk og grim, men som bærer på en stor smerte – og samtidig er enormt modig. Selvom hun ikke var nogen helt, var hun meget inspirerende for mig.«

Hvilket aarhusiansk fænomen ville du vælge som titel på en teaterforestilling?

»Hmm måske noget om den absurde lugt, der kommer af en blanding af bræk og kanel, der kan brede sig langs åen en søndag morgen – men den ville nok ikke sælge så mange billetter…«

Hvis Aarhus var et teaterstykke – hvilken genre ville den være?

»Uha, måske en musikforestilling? Med danske hits, en god blanding af gamle og nye.«