90-årige John i AGF-feber: Fejrede mesterskabet med 10.000 andre

Hvis nogen skulle gå rundt og tro, at det kun er de unge, der kan feste igennem, når AGF vinder det danske mesterskab, så kan de godt tro om igen.

90-årige John Gaden var med hele vejen, da De Hviie sikrede sig guldet. Ikke hjemme i lænestolen med lyden skruet forsigtigt ned, men midt i menneskehavet i Tivoli Friheden i Aarhus, hvor 10.000 AGF-fans fulgte kampen mod Brøndby på storskærm.

Og det var ikke en aften, han glemmer foreløbig.

»Jeg var med 10.000 andre glade mennesker i Tivoli Friheden for at se kampen. Det var så festligt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. 10.000 er altså virkelig mange mennesker. Folk var sindssygt opstemte, alle omfavnede hinanden,« fortæller John.

Han har ellers oplevet lidt af hvert med AGF. Siden John som 14-årig cyklede fra Skanderborg til Aarhus for at se sin første AGF-kamp, har klubben haft en fast plads i hjertet. Han har været med i medgang og modgang, i mesterskabsår og i magre tider, på tætpakkede tribuner og i perioder, hvor det mest krævede stædighed at holde fast.

AGF’er for evigt

Men sådan er det, når først man er blevet rigtig AGF’er, mener John.

»Jeg stod ved siden af en mand, der var helt oppe og ringe. Han kom fra Vejle, men har boet i Aarhus. Er man én gang AGF’er, så er man AGF’er for evigt. Det er det karakteristiske ved AGF. Alle dem, der har fulgt holdet på godt og ondt i årevis – og der har virkelig været dårlige tider.«

John er ikke typen, der mangler ord. Tværtimod. Når først han tager hul på fortællingerne om AGF, fodbold, fællesskab og alle de kampe, der har sat sig fast gennem et langt liv, så går det stærkt – og gerne med et glimt i øjet. Selv kalder han sig den fødte pessimist, selv om de fleste omkring ham nok vil mene, at han først og fremmest er et livstykke.

»Så jeg har hele tiden sagt, at FC Midtjylland ville vinde med ham Bestseller-manden i ryggen, som putter mange mio. kr. i klubkassen. Men det har jeg godt nok måttet æde,« siger han med et smil.

Det var Johns søn, Hans, der havde sørget for billetterne til Tivoli Friheden, hvor også hans datter og børnebørn var med. Dermed blev mesterskabsaftenen ikke bare en fodboldfest, men også en familiebegivenhed.

»Det er virkelig en drøm, der endelig går i opfyldelse. Uha, hvor har det været en hård tid. Kampen inden var så afgørende. Det var virkelig en nervepirrende kamp.«

Og netop nerverne kender John alt til. For selv når drømmen er tæt på, er fodbold aldrig rigtig sikkert, før dommeren har fløjtet af.

»Fodbold er ofte et spørgsmål om millimeter. Et skud på overliggeren kan gå begge veje – havde FC Midtjyllands skud på overliggeren ramt anderledes, havde de vundet 1-0, og så havde det været en anden situation.«

John var også med, da AGF sidst blev danske mestre i 1986. Dengang var han 50 år, og kampen blev spillet i Herfølge. Siden har der været fire årtiers ventetid, skuffelser, håb, nye sæsoner og nye nedture. Særligt pokalfinalen for to år siden sidder stadig i kroppen.

Jubel efter 40 års tørke

»Jeg har jo oplevet det for 40 år siden, da AGF sidst vandt mesterskabet. Åhh, alle de op- og nedture. Ikke mindst for to år siden, hvor de tabte pokalen. Det var så festligt, indtil det gik galt. Men sådan er fodbold.«

Derfor bliver søndagens kamp mod Viborg noget helt særligt. For en sjælden gangs skyld kan John og alle de andre hvidblå tage på stadion uden at sidde med hjertet helt oppe i halsen.

»Kampen på søndag, den kan vi bare nyde. Og der får de overrakt pokalen og får guldmedaljer. Det bliver ren fest og afslapning. Og gud, hvor jeg under de spillere, at det nu er lykkedes. 40 års tørke er længe for landets næststørste by.«

John skal se kampen på Vejlby Stadion sammen med sin søn og sine børnebørn. Og godt for det faste sæsonkort, for billetter er ikke ligefrem noget, der hænger på træerne.

»Vi har sæsonkort, det har vi hvert eneste år, og ellers ville det også være fuldstændig umuligt at få en billet nu, for der er totalt udsolgt. Jeg har hørt om folk, der tilbyder organer i bytte for en billet, og andre, der tilbyder en uge i deres sommerhus med to kasser øl for at få fingre i en billet,« griner han.

»Der er nok nogen, der tror, vi er vanvittige,« tilføjer han.

Og måske skal man være lidt vanvittig for at følge et fodboldhold så tæt gennem et helt liv. Men for John handler det ikke kun om resultater. Det handler om fællesskab, identitet og den særlige følelse af at høre til.

»Voksne mænd der græder. Jeg må indrømme, at så langt kommer jeg ikke. Men at være AGF-fan er jo en livsstil for nogle mennesker og et fællesskab, og folk, der ikke er interesseret i fodbold, kan slet ikke forstå, man kan gå så meget amok.«

I begyndelsen var John ikke ubetinget begejstret for det lille Vejlby Stadion, hvor AGF har hjemmebane, mens det nye stadion i Aarhus bygges. Men her har han måttet overgive sig.

En klub med hjerte

»Til min egen forbavselse er jeg blevet meget glad for Vejlby, fordi det er så intimt,« fortæller han.

Alligevel ærgrer det ham, at det nye Aarhus Stadion ikke er klar netop nu, hvor AGF også står foran europæiske kampe.

»Det mest ærgerlige er, at nu kommer de i kvalifikationskampe til Champions League, og de kampe kan ikke spilles i Vejlby. De internationale kampe i efteråret bliver i Randers. Det er bittert, men det må vi leve med. Jeg vil nu nok alligevel tage med til Randers og se kvalifikationskampene.«

John har også sit bud på, hvorfor AGF fylder så meget hos så mange. For ham er noget af styrken, at klubben stadig føles folkelig.

»I Aarhus har vi gode sponsorer og også en ok økonomi, selvom vi ikke kan hamle op med FC Midtjylland. Vi har heldigvis ikke fået store pengemænd ind, og det er godt, fordi det i mine øjne er med til at sikre, at klubben bliver ved med at være folkelig.«

Selv har John naturligvis også AGF-aktier. Ikke fordi han regner med at blive rig af det, men fordi hjertet sidder i klubben.

»Og så så jeg da lige, hvordan AGF-aktierne er røget op. Nu kan jeg læse i avisen, at de er steget 14 procent. Det bliver jeg nu ikke rig af. Men at så mange mennesker har aktier i klubben, selvom det er gået skidt i flere år, det viser det engagement og den støtte, der er til klubben – folk investerer med deres hjerte.«

I 2019 blev John Gaden hædret som en af AGF’s største superfans. 1.800 blev indstillet, 18 blev udpeget, og John var en af dem. Han fik sit navn på spillertrøjen til en kamp – en trøje, han stadig har.

»Det er det tætteste, jeg har været på ”fame”,« konstaterer han.

Fra cykelturen som 14-årig fra Skanderborg til Aarhus til guldfesten som 90-årig i Tivoli Friheden. John Gaden har fulgt De Hviie gennem et helt liv. Nu fik han igen lov at se dem øverst.

En livslang kærlighedshistorie i hvidt og blåt.