Fortsæt til indhold

Festival giver tilbage: Deler overskud ud til lokale fællesskaber

Festivalen bliver skabt af lokalsamfundet, og nu giver vi tilbage til det igen, lyder det fra Blå Sol.

Kultur og byliv
sb

Overskuddet fra sidste års udgave af festivalen Bag Blå i Randers er nu blevet uddelt til en række lokale foreninger og initiativer, der arbejder for fællesskab, kultur og sociale aktiviteter i området.

Der er tale om et beløb på omkring 250.000 kroner, oplyser festivalen.

Bag Blå Sol står en nonprofitorganisation drevet af frivillige, og målet med organisationen er ikke mindst at give noget tilbage til lokalsamfundet.

De tre hovedområder, som Blå Sol støtter, er udsatte unge, brugere af Nordre Fælled samt musik og scenekunst.

»Vi er enormt stolte af at kunne give noget tilbage til det lokalsamfund, som festivalen selv er rundet af. Det er hele idéen bag Blå Sol, at fællesskabet omkring festivalen også kan være med til at styrke fællesskaber i byen,« siger festivalleder Vivi Schlägelberger i pressemeddelelsen.

Festivalen oplyser ikke de enkelte støttebeløb.