Har du set det rørende øjeblik? John Stampes enke bærer pokalen ind på stadion
»Også for legendernes skyld.«
Der var mange rørende øjeblikke i forbindelse med, at AGF tog guldet hjem til Aarhus for første gang i 40 år.
Et af de fineste øjeblikke var, da John Stampes enke, Vibeke Stampe, bar pokalen ind på stadion efter sæsonens sidste hjemmekamp mod Viborg på Ceres Park Vejlby.
John Stampe, Mr. AGF, er måske klubbens allerstørste koryfæ. Han spillede 444 kampe for AGF fra 1977 til 1991 og var med, da AGF vandt guld i 1986.
Jakob Poulsen og Patrick Mortensen løfter guldpokal foran 50.000 mennesker på Tangkrogen:
John Stampe døde i 2012 af kræft. Han blev kun 55 år.
Det er måske kun de udvalgte, der fik en plads til AGFs 6-2-sejr over Viborg, der har set øjeblikket, hvor Vibeke Stampe giver pokalen til Lars Lundkvist og Jens Harmsen fra 1986-mesterholdet, men nu har AGF lagt en video af den fine gestus på sociale medier.
»Også for legendernes skyld.«