Blod, bryster og ulighed: Ny udstilling undersøger den oversete krop
Et brystmøbel, hvor huden er skrællet af, en ægte livmoder doneret efter et liv med endometriose og verdens største strikkede moderkage er nogle af elementerne i udstillingen.
Hvordan påvirker det forskning, diagnose og behandling, når biologiske kvindekroppe er blevet – og stadig bliver – overset i medicinsk forskning?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet for den nye udstilling Den oversete krop – blod, bryster og ulighed, som åbner for publikum på Steno Museet torsdag 18. juni. Det skriver museet i en pressemeddelelse.
Udstillingen forener forskning, kunst og personlige erfaringer i en udstillingsoplevelse med store kropslige installationer, ægte organer, statistik og kunstværker. Den er samskabt med forskere, kunstnere og elever fra udskolingen og ungdomsuddannelser.
»Vi har ønsket at skabe en udstilling, hvor det oversete i sundhedsforskningen transformeres til en fælles kropslig og sanselig erfaring,« siger Ella Paldam, vicedirektør og formidlingschef ved Science Museerne, og fortsætter:
»Det handler både om forskning, personlige erfaringer og de blinde vinkler, der stadig findes i vores forståelse af kroppen. Når biologiske kvindekroppe historisk har været underrepræsenteret i forskning, får det konkrete konsekvenser – fra forsinkede diagnoser til manglende viden om sygdomme og symptomer. Over 400 børn og unge har været med til at udvikle formater og indhold til udstillingen, og vi glæder os meget til at åbne den.«
Udstillingen undersøger, hvordan biologiske kvindekroppe har været underrepræsenteret i medicinsk forskning – og hvilke konsekvenser det kan have for diagnose, behandling og forståelsen af kroppen.
Udstillingen kredser blandt andet om emner som menstruation, brystet, angst, endometriose og sundhedsulighed og undersøger samtidig, hvordan kunst, forskning og samskabelse kan åbne nye perspektiver på kroppen.
De besøgende kan blandt andet opleve kunstværket Mammae af scenograf Caroline Bang Hedegaard, som er et stort tekstilt bryst, som publikum kan sidde ind i. Værket visualiserer det mælkeproducerende, afskrællede bryst, hvor gæsterne kan tage plads blandt mælkegange og kirtelvæv.
I udstillingen indgår også et værk om angst udviklet af elever fra Aarhus Efterskole sammen med kunstnerne Amanda Kessaris og Ida Fonslet. Installationen består af broderier, tekstiler og personlige fortællinger og giver publikum mulighed for at bevæge sig ind i et sanseligt rum, der undersøger angst som både kropslig og mental erfaring.
Et af udstillingens centrale værker er en tre meter stor strikket moderkage skabt af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton. Værket er lavet af mere end 900 genanvendte t-shirts og er blevet til gennem samskabelse med museumsgæster. Installationen fungerer som et blikfang for udstillingen og som symbol på kroppens skjulte strukturer og livgivende funktioner.
Udstillingen sætter også fokus på sygdommen endometriose, som mange lever med i årevis uden diagnose. En donator har givet sin livmoder til udstillingen for at skabe større synlighed omkring sygdommen og de erfaringer, der ofte overses i sundhedssystemet.