Fyld sommerens slikskål op: Fire dage med slik-lagersalg
(Skole)kridt skoene til fire dage med slik-lagersalg.
En lille håndfuld gange om året disker Scan Choco op med lange rækker af bland selv slik og alverdens anden slik, når firmaet holder sliklagersalg på adressen Sigma 9 i Søften.
»Solen skinner, og lageret bugner – kom til årets sødeste begivenhed. Vi rydder ud i hylderne, og det betyder masser af lækkert slik til lagersalgspriser,« lyder det på Facebook.
Lagersalget finder sted 16. juni kl. 16-19, onsdag 17. juni kl. 16-19, torsdag 18. juni kl. 16-19, fredag 19. juni kl. 14-19.
Firmaet slutter af med at skrive:
»Det er først til mølle, så kom i god tid.«