Bestseller-forfatter har været under et »sindssygt« pres – men kæmpe AGF-triumf reddede ny bog fra at få dødsstødet

Smilet er bredt.

Solen skinner også over Rolf Haugstrups Plads og den ”rambla”, der adskiller Vejlby-Risskov Centerets haller fra fodboldstadionet på den modsatte side.

Om det er sommervejret, AGF’s stadig relativt nyvundne danmarksmesterskab frisk i erindringen eller, at forfatter Christian Henriksen denne solskinsdag i juni kan fremvise et frisk første eksemplar af bogen ”Da Vejlby vækkede De Hviie”, skal være usagt.

Men faktum er, at bestsellerforfatteren i dag er kommet ud på den anden side af et bogprojekt, der fra engang i påsken og knap to måneder frem sendte ham ud på en følelsesmæssigt opslidende rutsjebanetur fyldt med flossede nerver.

Alt afhang pludselig af, om hjerteklubben AGF sluttede 40 års mesterskabstørke og fuldendte sensationen.

Christian Henriksen havde nemlig indgået en aftale med Turbine Forlaget om at lave en bog om AGF’s indtog på det midlertidige stadion i Vejlby. Men en betingelse var krystalklar fra forlagets side: Bogen ville kun blive udgivet, hvis AGF blev mestre.

»For der er ingen, der gider købe en bog om en andenplads,« som Christian Henriksen knastørt selv forklarer situationen, han stod i.

Så ud over de følelser, der helt naturligt måtte være ude på trøjen for én med et livslangt kærlighedsforhold til AGF og udsigten til klubbens første mesterskab i 40 år, så var der lige pludselig også et stort stykke arbejde, der stod og faldt med resultaterne ude på grønsværen.

På den måde kunne Christian Henriksen den ene uge tænke, at han snart skulle være bogaktuel igen – og den næste kunne alt arbejdet være spildt og forbi.

»Og da vi tabte i Midtjylland, der var jeg sikker på, at nu er det slut,« siger han.

Men det var, som mange i Danmark nok ved i dag, ikke slut. Og da klubben så rent faktisk sikrede sig mesterskabet i Brøndby i næstsidste spillerunde, fik han pludselig travlt midt i sejrsrusen.

»Kolossalt« hårdt pres

”Da Vejlby vækkede De Hviie” er titlen på Christian Henriksens nye og anden bogudgivelse.

Den første kom i 2021, hvor Henriksen udgav bestselleren ”8240 Vejlby”, der bestod af en række fortællinger fra barndommens gader i den nordlige Aarhus-bydel.

Bogen var både en hyldest til Vejlby og det, der var engang, men samtidig også et forsøg på at tegne et portræt af Aarhus-forstaden, der siden kommunalreformen i 1970 nogle gange er blevet gemt og glemt i det postnummer, der helt officielt hedder 8240 Risskov.

Det var samtidig også en fortælling om en forstad, der var vokset fra at være en landsby lidt uden for Aarhus, omgivet af marker, men som i dag har vokset sig til en af byens suverænt mest befolkede bydele, men også det som Christian Henriksen selv har kaldt »Aarhus Kommunes eksperimentelle losseplads« med en mindre begejstret henvisning til de nybyggerier, der har piblet frem de senere år.

Og når man er født, opvokset, konfirmeret, gift og skilt i Vejlby – og derudover optaget af lokalhistorien i den bydel, der har formet en – så lå det også til højreskøjten, at Christian Henriksen måtte skrive en ny bog, når AGF – byens hold – helt ekstraordinært kom ud til forstaden for at spille på Vejlby Stadion for en stjernestund.

»Allerede da det stod klart tilbage i 2024, at AGF skulle spille her i Vejlby, så begyndte tankerne om at lave en bog så småt at ulme,« siger han.

Men det var dog først, da man kunne begynde at se konturerne af en helt speciel sæson, der kunne ende med det næsten utænkelige – guld til AGF – at de store bogplaner blev langt mere konkrete.

»Det var i påsken, vi fandt ud af, at det her godt kunne blive en bogudgivelse, og min redaktør og jeg sagde til hinanden: ”Okay, nu går vi med, at de bliver mestre”, og så begyndte vi ellers at samle bogen ud fra den præmis. Det var jo i virkeligheden både lidt hybris og nemesis – og helt skørt på en og samme tid. Men sådan var betingelserne, for ellers kunne bogen ikke udgives, og det var jeg også helt med på,« siger Christian Henriksen.

»Men det betød så også, at jeg skulle skrive 250 sider om AGF og Vejlby, uden egentlig at vide, om bogen nogensinde ville udkomme. Og det har været et kolossalt, sindssygt, psykisk hårdt pres,« siger han.

Heldigvis for Christian Henriksen havde han dog allerede en række klummer bragt i JP Aarhus, som han kunne tage sit afsæt i til bogprojektet, og brudstykker har da også fundet vej til den nye bog.

»Men der er blevet tilføjet meget nyt og skrevet om, så det er blevet en sammenhængende fortælling,« fortæller han.

»Jeg har bygget ovenpå klummerne, men jeg har også skullet fjerne meget, fordi der var så meget aktualitet i dem, og jeg blev også nødt til at fjerne noget af det, der var lidt mere personligt og politisk. Ofte skrev jeg klummerne på vrede op til den næste kamp, og jeg kan for eksempel se, jeg har været meget efter Anders Winnerskjold. Men han røg ud og slap i bogen, for det passede ikke ind der,« siger Christian Henriksen.

AGF rykket op ved rode

Det, der dog i stedet kom med, blev fortællingen om et overraskende mesterskab og nogle utraditionelle rammer for en traditionsrig fodboldklub, der for en stund havde en anden hjemmebane.

Og som titlen, ”Da Vejlby vækkede De Hviie”, indikerer, er Christian Henriksen da også overbevist om, at de interimistiske rammer i det nordlige Aarhus ruskede godt og grundigt op i AGF.

»Jeg har en fornemmelse af, at byen kom tættere på AGF i den her periode. For posen blev rystet, og vi var måske også faldet lidt i søvn ved hver eneste søndag at gå ud til et stadion, hvor vi vidste, der aldrig kom et mesterskab. Det var næsten blevet en vane. Der skete sgu ikke rigtig noget. Det var det samme og det samme, og så blev vi nummer seks,« siger han.

»Men det der med at blive rykket op ved rode og komme lidt væk, det tror jeg sgu ikke, man skal kimse ad. Det tror jeg betød mere, end man sådan lige går og tror. Også for AGF.«

»Det der med at komme ud i nogle ydmyge rammer, lige fra omklædningsrummene og bare hele den der gåtur hen over pladsen for at komme ind på stadion. Det tror jeg, de havde godt af. Og der var Jakob Poulsen også rigtig god. For han kommer selv fra sådan noget her, og han er beviset på, at man tager noget med sig fra de små klubber, man kommer fra. Og det er man ikke vant til ude i AGF.«

»Nu kom der en træner med et andet mindset, end det man havde været vant til, og som ikke bare stod og råbte og skreg på sidelinjen – og det gjorde os til mestre,« lyder det fra forfatteren.

Mens flere af hans medfans kaldte ansættelsen af det unge trænertalent Jakob Poulsen for uambitiøs inden sæsonstarten, så var Christian Henriksen anderledes begejstret og positivt stemt lige fra begyndelsen. Nu kom der igen et frisk pust, der kunne ruske op i tingene og det, man plejede at gøre.

Argentinsk inferno på dækket

Men det var ikke kun på trænerposten, at forfatterens mavefornemmelser skulle vise sig at ramme plet:

»Synet af et Vejlby, der i smukke maj måtte blive krydret med et mesterskab, tænker jeg dagligt på som en realitet,« lød det lettere opsigtsvækkende i Christian Henriksens allerførste klumme i Jyllands-Posten tilbage i december 2024, og endda inden den allerførste AGF-kamp i Vejlby overhovedet var blevet spillet.

Og knap halvandet år senere fik han så ret, og han stod også på Brøndby Stadion i næstsidste spillerunde, da årtiers titeltørst blev slukket i ærkerivalens hule, og hans egen spådom gik i opfyldelse.

I det øjeblik pressede tårerne sig på. Højdepunktet den forløsende dag i maj endte dog rent geografisk med at indtræffe et sted mellem Brøndby Stadion og Smilets By.

»Jeg skulle køre alene hjem, så det blev ikke fejret med en eneste øl. Men det allersmukkeste ved den tur hjem fra Brøndby var, at efter det hele var overstået, kørte jeg op til færgen, og på færgelejet begyndte folk at skyde kanonslag af.«

»Inde på færgen møder jeg dog så Jens Harmsen sammen med hans søn, og han sætter sig ned, og jeg sætter mig et stykke derfra – og det er bare rørende. Jeg sidder der med den træner, der sidst vandt et mesterskab med AGF tilbage i 1986, og jeg gik så hen og sagde tillykke til ham, og han blev glad, og han roste mine klummer.«

»Og da vi så skulle sætte os ned i bilerne igen, så udbrød der et argentinsk inferno nede på dækket. Det var helt vanvittigt. Og på den måde fik jeg min egen fejring, og jeg er jo trods alt også blevet 50 år nu, så jeg var sgu nok ikke kommet i byen alligevel, selvom hele Aarhus var derinde,« siger han og griner.

Christian Henriksen havde dog også lige et mindre mellemværende, der lige skulle ordnes.

»Jeg havde jo også et manuskript til en bog, jeg skulle aflevere om natten,« siger han.

Så den 10. maj 2026 sikrede AGF sig et længe ventet dansk mesterskab. Men klubben reddede også Christian Henriksens skriverier og fortælling om AGF og Vejlby fra at ende i skraldespanden.

Og måske var det i virkeligheden ikke kun Vejlby, der vækkede ”de hviie”? Måske var det også AGF, der vækkede Vejlby og en lokal forfatter.

»Man kan vælge to veje. Man kan vælge at sige, det her mesterskab bliver en parentes i Vejlbys historie, og mere er der ikke i det. Eller også kan man vælge at gribe det, som mange af os har gjort, og som jeg har gjort gennem mine klummer og nu en bog; at det rent faktisk er en fortælling værd. At det rent faktisk ikke er hver dag, sådan noget sker.«

»At når AGF kommer til et andet sted, end de har været de sidste mere end 100 år, og de så pludselig bliver mestre. Det er noget, som ræsonnerer i fodboldfans, men også i folk fra Vejlby, og det er en fortælling værd,« siger Christian Henriksen.

»I Vejlby har vi også nogle kendte mennesker, der kommer herfra. Vi har Jacob Haugaard, vi har Medina, og vi har Tobias Rahim. Men vi har ikke den der store fortælling om et eller andet vanvittigt, som altid vil blive stående til evig tid. Men det gør den her historie – den bliver stående.«

Og det gør den så, blandt andet på reoler i diverse boghandler i disse dage.

”Da Vejlby vækkede De Hviie” udkom på Turbine Forlaget 17. juni.