Fortsæt til indhold

Ung trio giver den et ekstra NØK i Femmøller Strand

NØK beskriver hverdagens små og store øjeblikke med varme, humor og indlevelse.

Kultur og byliv
sra

For niende år i træk inviterer Musik i Teltet i Femmøller Strand til koncert, hvor den musikalske oplevelse går hånd i hånd med en festlig og stemningsfuld aften. I år er det fredag 3. juli.

Den fremadstormende pop-rock-trio NØK beskriver hverdagens små og store øjeblikke med varme, humor og indlevelse. Det fremgår af en pressemeddelelse. Glæd dig blandt andet til numrene Lang Næse, Vil det hele og ikke mindst Borgerservice.

Du kommer også til at høre kendte numre fra andre artister som Andreas Odbjerg, Minds of 99 og Thomas Helmig.

NØK bygger deres musik op om sprøde guitarriffs, groovy basgange og energiske trommer, der rykker ved både fødder og følelser. De bringer spilleglæde, nærvær og en smittende energi med op på scenen – og efterlader dig med sved på panden og et smil på læben.

Bag NØK gemmer sig Marinus Andersen, André Kjær Pallesen og Christian Skifter Jensen. De mødte hinanden på Syddjurs Gymnasium, og derfra tog drømme, drive og dygtighed fart.

Du kan starte aftenen med lækker, portionsanrettet tapas fra Karens Køkken. Læs mere og køb billetter til både koncert og tapas på www.go-syddjurs.dk.

Koncerten arrangeres af frivillige fra Femmøllers Strand med økonomisk støtte fra Syddjurs Kommune. Overskud går til projekt Kulturladen Femmøller Strand.

Se video: