»Magisk», »hypnotisk», »grandiost»: Aarhusianere bevægede over byens nye dome

En kliché lyder, at jyder højst kan hidse sig op til at sige: »det var slet ikke så dårligt«, hvis de er imponerede, men verdenspremieren på Aros’ nye kunstværk ”The Dome, a Skyspace by James Turrell” vidner om, at folk i Vestdanmark også kender stærke superlativer.

Af de ni aarhusianere, avisen talte med umiddelbart efter åbningen af ”The Dome” var otte imponerede, og flere blev decideret rørte over oplevelsen.

”The Dome”, herfra blot domen eller kuplen, er kendetegnet ved, at dens ene halvdel stikker op af jorden foran Aros, mens den anden halvdel er underjordisk. Den kuppelformede bygningskonstruktion er udstyret med et låg, der kan glide lydløst af og på. Uden låg får besøgende et kig op i himmelrummet, og når låget lukkes, bades det store rum i forskellige farver.

Kuppelprojektet har været 10 år undervejs, men Aarhus’ nye dome har ifølge de aarhusianere, vi har talt med, været ventetiden værd.

»Jeg fik kuldegysninger af at komme ind i det her kæmpe rum. Det er lidt svært at beskrive. Man bliver følelsesmæssigt påvirket. En fantastisk attraktion til Aarhus. Det er virkelig wauw,« siger Ellen Kristensen.

Hun var til premieren med sin mand, Jens Kristensen, der også er meget imponeret over amerikanske James Turrells værk.

»Da man kom ind, og det var lyst, og man så himlen, det var vanvittigt, virkelig en kæmpe oplevelse, og så med det her lysshow bagefter. Det er meget vildere og meget smukkere, end jeg havde forestillet mig,« siger han.

Noget for eftertiden

Morten Holler bor nær Aros og har fulgt med i byggeriet af domen siden dag ét. Han havde i lighed med Ellen Kristensen en fysisk reaktion på oplevelsen.

»Jeg havde ikke forestillet mig, at det nogensinde ville blive i nærheden af det her. Det er et helt uvant rum at være i. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det har en virkning har på mig. Det sætter sig i kroppen. Det er en spændende måde at prøve at påvirke vores sansesystem og vores bevidsthed på. Det var en stærk oplevelse,« siger han.

Er der noget, der trækker ned, Morten Holler?

»Man bliver kold i røven af at sidde på det der cement. Nej, det er for sjov. Jeg synes ikke, der er noget, der trækker ned. Jeg ved da godt, at det har kostet en masse penge, men domen er noget, der kan stå for eftertiden.«

Domen i Aarhus har kostet 275 millioner kroner og er blandt andet finansieret via store donationer fra Købmand Herman Sallings Fond (95 millioner kroner) og Ny Carlsbergfondet (40 millioner kroner). Aarhus Kommune har givet 43 millioner kroner til projektet.

De penge er godt givet ud af kommunen, mener Therese Gustafsson.

»Det var magisk og fantastisk, og domen påvirker publikum. Da låget kom for, blev det stille blandt publikum. Igen har Aarhus fået en attraktion. Jeg synes, vi har markeret. os igen. Kultur betyder meget for folk. Det bør man ikke undervurdere. Jeg tænker ikke, at det altid er der, vi skal spare. Jeg vil jo sige, at det mere var på embedsvældet,« siger Therese Gustafsson.

Therese Gustafsson var til premiere med sin veninde Irene Lindemann, og de to deltog i en rundvisning, da domen blev bygget.

»At komme ind og se det færdigt var fantastisk. Jeg kender Panthenon i Rom, men ellers kender jeg ikke noget, der minder om det her. Jeg synes, det var mere magisk, end jeg lige havde forventet. Jeg havde høje forventninger, men de er mere end rigeligt indfriet. Det har bestemt været tiden og pengene værd,« siger Irene Lindemann.

Valuta for pengene

Suzanne Eben Ditlevsen har haft det svært med, at domen optager så mange kvadratmeter på »et meget vigtigt sted« i Musikhusparken.

»Den kunst, vi har fået derinde, er en ok byttehandel i forhold til, at man har snuppet så mange kvadratmeter herude. Det har været en balance. Min eneste anke har været placeringen tæt op ad de historiske bygninger og foran Aros.«

Domen har kostet Aarhus Kommune 43 millioner kroner. Er det, synes du, god brug af kommunens penge, Suzanne Eben Ditlevsen?

»Skal vi ikke snakke nyt stadion i stedet for? Fodbold er ikke mit interesseområde, men her får jeg i hvert fald valuta for pengene. Man vil gerne sætte Aarhus på verdenskortet, og man vil virkelig gerne have rigtig mange turister til byen. Det her kommer til at være en fjer i den hat. Det er nok mest folk fra Danmark, der tager til arrangementer på det nye stadion i Aarhus.«

Dagmar Eben Østergaard, Suzanne Eben Ditlevsens datter, hæftede sig særligt ved de sekunder op til, at kuplen lukkede helt i.

»Jeg synes, det var det fineste øjeblik. Der bliver fuldstændig stille derinde, og så sidder alle bare i fællesskab og kigger op i hvælvingen. Det er et ret magisk øjeblik. Jeg synes, det var en hypnotisk oplevelse at sidde lige så stille og se, hvordan farverne skifter. Det er meget sagte i virkeligheden. Det er en meget langsom, rolig oplevelse som er ret afslappende og ret hypnotisk at sidde og læne sig ind i. Jeg er ret betaget af stedet,« siger hun.

Den eneste mellemfornøjede ”anmelder”, avisen mødte, var Jesper Giversen. For ham levede domen-premieren ikke helt op til forventningerne. De var, siger han, også højt skruet op.

»Jeg er måske ikke så imponeret, som jeg havde troet. Det er et meget lyst rum med fokus på farverne, og jeg havde forestillet mig, at der undervejs ville være komplet mørkt, fordi man er i et helt lukket rum uden lysindfald. Der er ekstremt mange mennesker, og det, synes jeg, ødelægger oplevelsen en lille smule. Men det er flot visuelt, og det er fedt, at de har bygget noget grandiost og permanent i stedet for en midlertidig udstilling, og jeg tænker, det kan blive et vartegn for Aarhus, ligesom Aros’ regnbue er det,« siger Jesper Giversen.

Domen er hovedværket i Aros-udvidelsen ”The Next Level”, et nyt underjordisk udstillingsgalleri. Domen er verdens største skyspace i forbindelse med et museum, og den største i verden med offentlig adgang.

Fra lørdag kan alle gå et smut under jorden ved Aros. Hver time klokken halv lukkes kuplen, og lysshowet begynder.