Se det før din nabo: Etbenet pirat med møgbeskidt mund stråler som et kraftværk i historisk friluftsspil

En sørøver med en flaske rom i hånden træder ind ad døren til en kro i England, mens skumle pirater bevæbnet med knive og sabler smyger sig rundt i nattemørket udenfor kroen.

Busbjerg Spillenes opførelse af den danske musicalklassiker Skatteøen fra 1986 med musik af Sebastian begynder lige på og hårdt. Den fordrukne sørøver Bill Bones terroriserer de andre gæster på kroen, men er selv efterstræbt af piraterne, der vil have fat i kaptajn Flints skattekort, som Bill Bones er i besiddelse af, til en meget værdifuld skat.

Bill Bones kommer i fægtekamp med piraten Sorte Hund og falder efterfølgende død om på kroen. Drengen Jim Hawkins, hvis mor, Mrs. Hawkins, driver kroen, har set det hele og finder skattekortet, som piraterne var ude efter.

Mor og søn viser skattekortet til den lokale fallerede godsejer. Han øjner muligheden for at blive rig og går straks i gang med at skaffe Englands bedste skib for at tage på skattejagt. Den grinagtige godsejer udnævner sig selv til admiral, og Jim skal med som skibsdreng, selvom hans mor nødigt vil slippe ham og bryder ud i musicalens mest kendte sang, Fuld af nattens stjerner, der handler om sønnens kommende rejse.

Kostumerne i årets friluftsspil på Busbjerg er enormt flotte, og der sker en masse på scenen både i forgrunden og baggrunden, som det er værd at holde øje med. Der er også masser af humor i den lokale opsætning af den populære musical. Bisætningen »hans kone er for i øvrigt fra Langå« og svaret »så forstår jeg bedre, han vil til søs« er næppe fra Preben Harris’ originale dramatisering af Robert Louis Stevensons klassiske sørøverroman fra 1883. Publikum grinede også højlydt, da Jim på havnen møder en prostitueret dame, der giver ham et ”tilbud”, som han misforstår og udbryder »hvor er damerne dog høflige her i byen.«

Det er også her, Jim møder den etbenede mand Long John Silver, som kommer med på skibsrejsen under dække af at være kok. Han er i virkeligheden pirat og forestillingens primære skurk, som planlægger at stjæle skatten og lade de ”gode” folk rådne op på den øde ø eller kappe hovedet af dem.

Det overhører Jim, der har gemt sig i en æblekasse på skibet, i slutningen af akt 1, der varer 80 minutter og bliver efterfulgt af en pause på 20 minutter og sceneskift fra skibet til øen, hvor skatten skulle befinde sig.

Akt 2 begynder helt forrygende med en anden af musicalens helt store hits, Ostesangen. Piraten Ben Gunn blev efterladt på den øde ø for tre år siden og er blevet småskør og drømmer om...ost.

Ben Gunn kommer ind på scenen i sine pjalter og synger manisk om ”ost, ost, ost, ost, ost – jeg må ha’ ost«, alt imens ensemblet kommer ind forklædt som alverdens oste og danser rundt om den stakkels mand.

Publikum på Busbjerg var tydeligt fornøjet under Ostesangen, og nu vi er ved højdepunkterne, vil vi fremhæve den etbenede pirat Long John Silver, der efter romanen Treasure Island fra 1883 dannede skole for eftertidens fiktive pirater.

Han er både skurk og ven med den gode hovedperson, drengen Jim, og spilles fremragende af Morten Falbe Hansen, der humper rundt på scenen med det ene ben bundet op og støtter sig til en krykke.

Den etbenede pirat har en beskidt mund, der vil få L.O.C. til at rødme, og holder sin besætning nede med en jernhammer, samtidig med at han slesker for Jim for at få drengen på sin side.

Silver er en af de skurke, det er svært ikke at holde af, og det lykkes Morten Falbe Hansen at portrættere den komplekse pirat, så man fryder sig over de scener, han er med i. Det slår gnister, når han forbander besætningen og sin ærkefjende, den aristokratiske doktor Livesey, som han personligt vil tage sig af.

Morten Falbe Hansen er med sin meget kraftfulde og højrøstede fremtræden perfekt castet i rollen som Long John Silver, og hans hærdede stemme passer perfekt til de iørefaldende sørøversange.

Sebastians friske, finurlige og frække sange bliver generelt fremført overbevisende af orkestret, solosangerne og ensemblet under forestillingen, der inklusive pause varer 2 timer og 40 minutter.

Jeg kan kun anbefale, at man under sig selv at opleve årets friluftsspil på Busbjerg, der spiller i alt 12 gange fra 18. juni til 5. juli. Det er en helhedsoplevelse i de smukke naturomgivelser på Busbjerg, hvor det eneste minus er de mange myg, der gerne blander sig med publikum i de lune sommeraftener i skoven. Undertegnede blev ikke stukket, men vil anbefale at tage myggebalsam med i tasken.