Legendarisk band spiller allersidste koncert i Aarhus
Sankthansaften i Tivoli Friheden byder på båltale ved byens borgmester, fællessang og et musikalsk farvel til bandet 'På Slaget 12'.
Når sankthansbålet tændes ved Svanesøen i Tivoli Friheden tirsdag 23. juni, er det med en helt særlig musikalsk dimension.
Bandet ’På Slaget 12’ vender nemlig ’Hjem Til Aarhus’ en sidste gang som en del af bandets afskedsturné.
Borgmester Anders Winnerskjold holder årets båltale, inden det store sankthansbål tændes, og parkens gæster synger med på Midsommervisen sammen med Frihedens Sanglærker.
Efter bålet fortsætter aftenen ved den store scene, hvor På Slaget 12 spiller orkestrets sidste koncert i Smilets By.
Bandet har gennem mere end fire årtier sat sit præg på dansk musik og står bag den ikoniske sang ’Hjem til Aarhus’.
læser
lige nu