Fortsæt til indhold

For tre år siden trak bandet tusindvis af gæster til: Nu gentager hestemarked succesen

Bandet har mange millioner afspilninger på streamingtjenesterne og leverer et hæsblæsende, energifyldt show, når det indtager scenen. Nu gæster bandet Hammel Hestemarked for anden gang.

Kultur og byliv

Bandet Ude Af Kontrol vender tilbage til Hammel Hestemarked lørdag 5. september.

Bandet gæstede også markedet tilbage i 2023, hvor 3.600 festglade mennesker besøgte pladsen. Det er rekorden de seneste mange år.

»Som de tidligere år varmer flere fede DJ’s op, inden Ude Af Kontrol går på lidt over midnat og sætter gang i den helt store fest,« skriver Hammel Hestemarked på markedets Facebook-side.

Dørene til festligheden åbner klokken 20.00 – billetter købes i døren.

Ude Af Kontrol har har mange millioner afspilninger på streamingtjenesterne og leverer et hæsblæsende, energifyldt show, når bandet indtager scenen.

Der er dømt tunge techno-beats, pumpende bas og grænsesøgende tekster, når ’Ude af kontrol’ med bandmedlemmerne Mark Løvendahl (Munken), Joachim Englando (Englando) og Daniel Balken (Balken) giver koncert.

»Vi glæder os til endnu en vanvittig aften på Hammel Hestemarked,« skriver markedsfolkene.

Se video: