Dødsfald: Peder spillede med jazz-stjerner – nu spiller han ikke længere
Peder Pedersen, der var kendt som orkesterleder for Peder Pedersens Big Band, er død.
Den aarhusianske musiker og folkeskolelærer Peder Pedersen er død, 83 år gammel, skriver Århus Stiftstidende.
Peder Pedersen var kendt som orkesterleder for Peder Pedersens Big Band, som han oprettede i 1970.
Han spillede med både internationale og lokale jazzstjerner og sørgede for musik til store arrangementer i Aarhus.
Pedersen blev lærer fra Århus Seminarium og underviste i musik på Åby Skole indtil sin pension.
I 1973 modtog han Jazzselskabet Aarhus’ Gaffelpris for sit arbejde som orkesterleder og arrangør.
Efter bigbandets ophør fortsatte han i Sankt Pauls Band, hvor han var aktiv i tyve år.