Her skal du være med, når Coca-Cola spreder VM-stemning i Østjylland
Arrangementerne er gratis og åbne for alle.
Selvom Danmark ikke er med ved sommerens VM i fodbold, inviterer Coca-Cola alligevel danskerne til at være med til festen med et landsdækkende roadshow, der blandt andet rammer Randers og Aarhus.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Roadshowet er åbent for alle, og her kan du opleve en række gratis aktiviteter for fodboldelskere i alle aldre.
Besøgende kan blandt andet prøve kræfter med bordfodbold, subsoccer og teqball, få ansigtsmaling, dyste i jonglering og præcision med bolden samt nyde iskolde Coca-Colaer og eksklusivt merchandise.
Derudover vil der være loungeområde, mulighed for at spille Fifa på Playstation, se højdepunkter fra VM på storskærm og deltage i konkurrencer om blandt andet officielle Fifa World Cup-fodbolde, t-shirts, sportstasker og foam fingers.
Arrangementerne er gratis og åbne for alle.
Roadshowet rammer Randers mandag 29. juni. Du finder arrangementet ved Nordisk Film Biografer på Thors Bakke klokken 11-15.
Søndag 5. juli klokken 12-16 kan du fange hele oplevelsen ved Voxhall/Mølleparken i Aarhus.
Hvis ingen af de dage passer dig, og du er villig til at køre lidt for det, kan Coca-Colas roadshow også opleves ved Løvbjerg i Viborg lørdag 27. juni klokken 12-16 eller på aktivitetspladsen i Jomfru Ane Parken i Aalborg fredag 3. juli klokken 15-19.
læser
lige nu