Fortsæt til indhold

Kan købes i mere end 700 butikker i hele verden: Nu åbner populært dansk modebrand butik nummer to i Aarhus

Dansk brand har i forvejen en butik i Volden 9. Nu åbner også en i Badstuegade 14.

Kultur og byliv

Det danske modebrand Sofie Schnoor udvider sin tilstedeværelse i Aarhus med åbningen af endnu en butik. Denne gang er det i Badstuegade 1. august.

Med den nye adresse får byen to selvstændige Sofie Schnoor-universer – hver med sit eget fokus, men samlet under samme design-DNA.

Det skriver modefirmaet i en pressemeddelelse.

Den eksisterende butik i Volden 9 fortsætter med sæsonens kollektioner, mens den nye butik bliver dedikeret til brandets Essentials- og Sport-kollektioner.

Essentials er skabt ud fra idéen om den del af garderoben, man rækker ud efter sæson efter sæson.

»I Sport-universet møder funktionalitet feminin attitude,« lyder det i pressemeddelelsen, hvor Sofie Schnoor, der er grundlægger af modebrandet, også udtaler:

»Vi har længe ønsket at skabe et sted, hvor vores Essentials- og Sport-univers kan få lov til at stå helt for sig selv. Begge kollektioner er vokset markant gennem de seneste år, og den nye butik giver os mulighed for at vise hele universet og skabe en endnu stærkere oplevelse for vores kunder.«

Den nye butik åbner 1. august i Badstuegade 14 i Aarhus C fra klokken 10-16.

Se video: