»Ingen kommer på plakaten uden at være set live«: Sådan bygger Smukfest årets program

Et Smukfest-program handler ikke kun om kendte navne og store koncerter. Det skal også overraske, udfordre og ramme både de 18-årige, der er på festival for første gang, og dem, der var unge, da den første festival løb af stablen for 46 år siden.

Og så skal omkring 180 artister passe ind i den samme store kabale.

»Det handler om variation. Det er ikke den enkelte artist, men helheden,« forklarer musikchef Mikkel Xavier.

Han og resten af bookingholdet taler derfor ikke kun om, hvem der er størst, mest populær eller har flest hits.

»Vi taler hele tiden om balancen i programmet. Om forskellighed, modstykker og diversitet i både alder, genrer og køn.«

Bookerne skal se dem live

Jagten på de næste store navne foregår ikke kun bag skrivebordene på Smukfests kontor på Birkevej.

Bookingholdet tager blandt andet på festivaler rundt om i Europa. En af dem er The Great Escape i Brighton, hvor hundredvis af upcoming-artister spiller på over 30 spillesteder foran bookere, pladeselskaber og agenter fra den internationale musikbranche.

»Det er primært sådan, vi opdager de nye internationale navne, der er på vej frem.«

Også festivaler som Roskilde kan give inspiration. Mindst én af Smukfests bookere har oplevet hver eneste artist på plakaten live.

»Vi skal være sikre på, at det, vi præsenterer, er noget, vi kan stå inde for.«

Derfor er det langtfra nok, at sangene fungerer på Spotify. Bookerne skal vide, om artisten kommer med et helt band, er alene på scenen eller stiller op med et større show, der adskiller sig markant fra det, de selv har set.

»Vi har altid en dialog med agenten, så vi ved præcis, hvad det er for et show, de kommer med hos os.«

Først i mål efter SPOT

Der findes ikke en bestemt dag, hvor musikchefen og resten af bookingholdet kan læne sig tilbage, lukke computeren og erklære årets program for færdigt.

»Det er en meget flydende proces. Det er meget sjældent, at vi kan sætte et flueben og sige: Så, nu er alt på plads.«

Aftalerne med hovednavnene er en afgørende milepæl, men de kan falde på plads fra det sene efterår og helt frem til foråret.

»Det afhænger af, hvordan artisterne planlægger deres turné, og hvornår de kan sige ja til de shows, de skal ud at spille.«

Først efter SPOT Festival i maj er det endelige program på plads.

Ikke for mange gamle kendinge

De store, velkendte navne er vigtige. Men de må ikke få lov til at fylde det hele.

Bookingholdet ser blandt andet på forholdet mellem nye artister og såkaldte legacy-artister – de veletablerede musikere med en lang karriere, et stort bagkatalog og mange sange, publikum allerede kan synge med på.

»Dem skal vi altid have med, men ikke for mange, for vi skal også have noget til de unge. Og så skal vi have noget til dem midt imellem.«

For Smukfest har mere end ét publikum.

»Man kan være ung og bo på KærligHeden og prioritere en slags musik. Men man kan også være lidt oppe i årene og gerne ville på festival igen, når ungerne er fløjet fra reden, og så prioriterer man noget andet musik.«

Omkring 30 procent af årets artister er kvinder. Det niveau er Mikkel Xavier tilfreds med.

»Vi lander der helt naturligt. Danskerne er begyndt at lytte til langt flere kvindelige artister, og det gør det nemmere at få flere af dem på plakaten.«

Ifølge musikchefen er udviklingen ved at vende efter en periode, hvor det har været sværere for kvinder at komme ud at spille musik.

Også balancen mellem danske og udenlandske navne er med i regnestykket.

»Vi er en dansk festival med et dansk program og et dansk publikum. Lige nu lytter danskerne til mere dansk musik end nogensinde før.«

De ukendte skal med

Hvis Smukfest kun bookede de navne, alle allerede kender, ville plakaten hurtigt begynde at gentage sig selv.

»Det ville være ærgerligt, hvis det kun var hovedstjerner. Så ville det være de samme navne år efter år, for så mange store navne lytter vi heller ikke til.«

Derfor skal festivalen også give plads til de nye.

For en dansk artist kan vejen begynde på Live Camp. Derefter kan turen gå videre til Månen og Stjernescenen – og for de største helt frem til Bøgescenen.

»Nogle tager den rejse meget hurtigt, og nogle bruger længere tid. Men vi skal hele tiden facilitere de nye musikere. Det er med til at gøre programmet underholdende og interessant.«

Festivalen må også gerne ruske lidt i gæsterne.

»Programmet skal tilgodese mange forskellige typer mennesker, og nogle af vores gæster kan rigtig godt lide at blive udfordret og høre noget andet. Derfor skal man også kunne finde det på plakaten.«

Mikkel Xavier peger blandt andet på Olive Anguz på den nye EKKO-scene, hvor publikum får melodisk techno med elementer af hard techno. Svenske Dina Ögon på Månen kan udfordre på en helt anden måde med stille og følsom musik.

»Hver enkelt artist er udvalgt af en særlig grund – og i forhold til helheden.«

Et hit kan vælte planen

Selv når alle navne er valgt, mangler en af de sværeste opgaver: Hvem skal spille hvor?

Bookingholdet må vurdere, hvor mange gæster hver artist vil trække, så trængslen foran scenerne ikke bliver for voldsom.

Men programmet ligger typisk fast omkring begyndelsen af maj. Derefter kan meget nå at ske inden august.

»En artist kan gå fra lidt succes til voldsom succes på fire måneder.«

Hvis det sker, undersøger festivalen, om koncerten kan flyttes. Men kontrakter og den øvrige programkabale kan gøre det ret svært.

»Ser vi på årets program, føler vi os meget trygge ved, at artisterne står de rigtige steder. Men risikoen er der altid.«

Til gengæld behøver gæsterne ikke bekymre sig om at nå det hele.

Det kan de nemlig ikke.

»Med 180 artister blander man selv sit program. Man vælger sin helt egen unikke vej gennem det. Det er det, der gør, at man får en fed festival.«