Fortsæt til indhold

Se billederne: Robbie Williams indtog Smukfest

Onsdag aften spillede Robbie Williams i Bøgeskoven.

Kultur og byliv

Bøgeskoven var propfyldt, da Robbie Williams, der er et af årets hovednavne på Smukfest, indtog hovedscenen onsdag aften.

Han åbnede koncerten med »Let Me Entertain You«, som med det samme fik publikum til at danse og synge med.

Den britiske popstjerne spillede flere af de kendte sange fra sit repertoire. Publikum sang med på »Rock DJ« og Take That-sangen »Relight My Fire« fra bandet, han tidligere har været medlem af.

Den 52-årige musiker fandt også tid til andet end at synge, og han snakkede meget under koncerten.

I starten stod publikum og lyttede og grinede, men undervejs i den halvanden time lange koncert begyndte flere at miste koncentrationen. Et par stykker sagde: »om han ikke bare kunne spille nogle sange«

Midtvejs i showet faldt tempoet lidt, hvor han sang en del coversange.

Koncerten blev afsluttet med de helt store hits »Feel« og »Angels«, som fik hele Bøgeskoven til at synge med.

Det var dog ikke alle, der var lige begejstrede for den britiske popstjernes optræden og hans megen snak under koncerten.

Se billederne fra koncerten:

Foto: Mike Madsen
Foto: Mike Madsen
Foto: Mike Madsen
Foto: Mike Madsen
Foto: Mike Madsen
Foto: Mike Madsen