10 danskere blev sat på prøve, da alt pludselig slukkede

I marts rykkede DR ind på en gård uden for Ebeltoft for at optage tv-eksperimentet »Når alt slukker«.

10 deltagere havde sagt ja til fem dages tv-optagelser uden at vide præcis, hvad der ventede dem. De vidste, at det kunne blive udfordrende, men ikke at de skulle udsættes for et iscenesat cyberangreb og undvære nogle af de hverdagens vigtigste fornødenheder, som mange af os tager for givet.

Programmet sætter fokus på beredskab og tager blandt andet udgangspunkt i myndighedernes anbefaling om, at danskerne skal kunne klare sig selv i tre døgn.

Optagelserne blev et eksperiment både for deltagerne og for produktionen.

Få timer efter at deltagerne var tjekket ind, blev strømmen afbrudt.

Når strømmen forsvinder, forsvinder ikke kun lyset, men også vandet i hanerne, varmen, muligheden for at oplade telefonen, køleskabet og komfuret. Og toilettet bliver en udfordring helt for sig selv.

10 forskellige mennesker

Deltagerne blev nøje udvalgt.

»Myndighederne opfordrer os til at have vores hjemmeberedskab klar, så de svage i samfundet, for eksempel handicappede eller ældre, kan få hjælp. Derfor ville vi gerne have forskellige mennesker med, som repræsenterer forskellige samfundsgrupper, for at blive klogere på, hvordan de hver især ville opleve situationen,« forklarer DR-producent Anne Blume Futtrup.

Nogle blev især udfordret af den manglende hygiejne, andre af ikke at kunne undvære telefonen eller af pludselig at være afhængige af andre.

Der var 10 deltagere fordelt i fem grupper.

Blandt dem en familie fra Hedehusene med far Jakob, mor Jeane og teenagedatteren Naomi. Jakob er tidligere soldat og ingeniør og meget løsningsorienteret, mens Jeane blever presset af de manglende hygiejnemuligheder. Naomi havde svært ved at undvære sin telefon og sine Snap-streaks.

Der er også Jackie, som er funktionelt døvblind, og hans ven og ledsager Sandy. Jackie bliver udfordret af pludselig at være afhængig af andre, mens Sandy både skal hjælpe ham og selv være deltager.

Kæresteparret Anja og Rasmus har meget forskellige tilgange. Rasmus elsker udfordringen, mens Anja har brug for rammer og orden. Deres forskellighed bliver en udfordring for forholdet.

Og så er der Sebastian og Fevzi, to roomies fra København. Sebastian har spejdererfaring og tænder bål, mens Fevzi blandt andet har svært ved ikke at kunne gå på toilettet og i bad. De begynder at gemme mad og vand til sig selv og bliver mistroiske over for de andre.

Lotte er pensionist og den eneste, der på forhånd – som i den virkelige verden – har styr på sit hjemmeberedskab. Hun har vand, dåsemad og nødradio i sin lejlighed. Under optagelserne klarede hun sig også bedst, men da det hele sluttede, brød hun sammen, for hvad nu, hvis det var ægte med angreb udefra?

For andre skete det undervejs.

Mørklægning og skuespil

I fem dage blev lokationen ved Dråby uden for Ebeltoft forvandlet til kulisse for det iscenesatte cyberangreb.

Stedet, som hedder Ellens have, er en gammel, totalrenoveret bondegård med ferielejligheder, café og kursusfaciliteter, drevet af værtsparret Susanne og Per Væring, der til daglig bor i Vejlby ved Aarhus.

For Anne Blume Futtrup var det gården, der gjorde eksperimentet muligt. Oprindeligt havde planen været at lave forsøget hjemme hos deltagerne, men på Ellens Have kunne produktionen kontrollere omgivelserne.

»Det fede var, at vi kunne styre det. Det er et isoleret sted, hvor vi faktisk kunne tage strømmen og kontrollere ejendommen,« fortæller hun.

Ellens Have har flere separate lejligheder med egne indgange. Deltagerne skulle føle, at de var hjemme, selv om de ikke var det.

Samtidig blev hovedhuset og caféen mørklagt, så deltagerne ikke kunne se, at der stadig var strøm og aktivitet der.

Bag mørklægningsgardinerne fortsatte en stor tv-produktion.

Hele holdet boede på gården, mens Per Væring sørgede for det praktiske med at afbryde strømmen i de bygninger, hvor deltagerne befandt sig. Samtidig skulle der fortsat være strøm, varme og vand i hovedhuset og i Susannes café, hvor hun sørgede for mad til hele produktionen i fem dage.

Optagelserne blev også noget af en oplevelse for værtsparret.

»Jeg troede ikke, der var så mange mennesker under optagelserne til sådan en udsendelse. Der var folk over det hele, og det tænker man ikke over, når man bare ser det endelige program.«

De blev også inddraget i optagelserne. Per Væring skulle blandt andet spille med, når deltagerne i frustration henvendte sig til ham for at få strømmen tilbage.

Susanne Væring blev også sendt over til deltagerne, for eksempel for at fortælle dem, at de ikke måtte bruge havvand i toiletterne. Det er noget myndighederne fraråder under en strømafbrydelse, da det kan skabe alvorlige problemer i kloaksystemet.

»De blev faktisk sure på mig. Det kom som en overraskelse for mig. Jeg tænkte: Jamen hallo – det her er jo noget, vi leger, men de var helt fanget ind af eksperimentet,« fortæller Susanne Væring om oplevelsen.

Allerede på andendagen var deltagerne tydeligt pressede, og selv om de var klar over, at det var et tv-program, vidste de ikke, hvor længe det ville vare, eller hvad der ville ske.

På et tidspunkt satte produktionen strømmen til ganske kort for så at tage den igen en halv time siden.

»Uvisheden var en stor del af eksperimentet. Det var ngoet af det, deltagerne blev ret påvirkede,« fortæller Anne Blume Futtrup.

Mental prøvelse

Det var også meningen.

Programmet handler nemlig ikke kun om, hvordan man laver mad uden komfur eller klarer sig uden toilet.

»Det handler i lige så høj grad om, hvad der sker med mennesker, når de vante rammer forsvinder. Hvem bliver vi? Hvilke menneskelige reaktioner kommer der?« siger Anne Blume Futtrup.

Fordi det kunne blive en psykisk udfordring at deltage i »Når alt slukker«, havde DR tilknyttet adfærdspsykolog Annemette Staal, der talte med deltagerne både før og efter optagelserne.

Ifølge psykologen reagerede deltagerne i store træk, som hun havde forventet. I begyndelsen rykkede de sammen og hjalp hinanden. Men efterhånden som ressourcerne blev knappe, ændrede det sig.

»Når det for alvor begynder at knibe, og man bliver mentalt presset, bliver man sig selv nærmest, og det er der også eksempler på i udsendelserne. Hvordan nogle gemmer lidt ekstra mad til sig selv eller måske ligefrem bliver mistroiske.«

Anne Blume Futtrup blev dog overrasket over, hvor voldsomt deltagerne reagerede.

»I baghovedet ved de jo godt, at de er med i et eksperiment, og at det ikke er virkelighed. De ved, at det snart får en ende, og alligevel ser vi nogle ret vilde reaktioner. Det er tankevækkende.«

For at skabe et realistisk setup fik deltagerne beskeder sendt over radio via en fiktiv P4-kanal på deres nødradio.

»På et tidspunkt fik de for eksempel at vide, at vandet var kontamineret. Nogle deltagere fik ligefrem fysiske symptomer på at have drukket forurenet vand – selv om det selvfølgelig ikke var virkeligt. Det er jo ret vildt.«

Påskefrokost

Det er også det, Anne Blume Futtrup håber, at seerne tager med sig. Ikke kun planer for mad og dåser, men også det mentale.

»Jeg håber, seerne vil se programmet og tænke over ikke bare planer for mad og dåser, men også det mentale. Hvordan hjælper vi hinanden, og hvor lost er man, hvis man er helt alene?«

Det er måske den vigtigste erkendelse for både produktionsholdet, gårdejerne og deltagerne.

»At man ikke kan klare sig selv. Vi er afhængige af hinanden.«

Efter tre dage fik deltagerne at vide, at eksperimentet var slut. Det havde de svært ved at tro på i starten, ikke mdist fordi de tidligere havde oplevet, at strømmen var kommet, bare for at forsvinde igen.

Men efter en grundig debriefing kunne de sænke skuldrene, og det hele sluttede med, at Susanne Væring havde arrangeret en stor påskefrokost for alle i caféen.

»Det var en helt vildt fed oplevelse at lægge sted til det her program, men nok også lidt vildere, end vi havde forestillet os. Det var ret omfattende, og der går nok noget tid, før vi siger ja igen, men jeg glæder mig til at se programmerne. Og så har det da også fået os til at tænke en hel del over vores eget beredskab,« siger Susanne Væring, der kan bekræfte, at de har taget flere foranstaltninger end før optagelserne.

»Nu har vi selv prøvet det. Eller i hvert fald været meget tæt på, og det er ikke noget, man skal spøge med. Mangel på strøm er virkelig indgribende og ikke noget man bare kan ordne med højre hånd,« siger hun afsluttende.

»Når alt slukker« har premiere på DR i uge 43.

Vil man dykke mere ned i erfaringerne fra optagelserne, kan man tage på Dokk1 i Aarhus onsdag 14. oktober klokken 15.

Her viser produktionen det første program, og blandt andre adfærdspsykolog Annemette Staal deltager i en efterfølgende talk. Arrangementet er gratis. Samme arrangement kan opleves 28. oktober i Langå og 2. november i Skanderborg.