Åbent værksted med poesi og markedsdag
28. maj er der åbent værksted i Graven. Samme dag er der markedsdag i hele Latinerkvarteret.
28. maj er der markedsdag i hele Latinerkvarteret med gang i gaden. Blandt andet er der åbent værksted i Graven 16 F klokken 11-16.
Hos kunstnerne i Graven udstiller:
Anette Due, der er autodidakt billedkunstner. Hun eksperimenterer med flere teknikker, abstrakt og figurativt i akryl og tusch.
Og Froydir Ejersbo, der er uddannet billedkunstner og arbejder i forskellige materialer, primært på papir. De udstillede værker er udført i kinesisk og indisk tusch.
Tekst til tiden
Poeterne fra ”Tekst til Tiden” vil poppe op, både på gaden nær atelieret og på selve adressen i tidsrummet mellem kl. 13 og 15.
Forfatter P.C.Asmussen og forhenværende leder af gøglerskolen fører gruppen an. Den kalder sig “Tekst til tiden” og er en sammenslutning af rappere, ordgøglere og papkassepoeter, der sætter sproget sammen på nye og uhørte måder.
Som for eksempel:
En blækklat er ikke bare en blækklat
Stregen, formen, farven
Flyder i floder
Karmakunstner med punch i penslen