Fortsæt til indhold

Grundlovsfest ved Todbjergtårnet

Grundlovstale, fællesspisning, musik og fest er på programmet.

Byrummet
gs

Todbjergtårnet, det markante udsigtspunkt i den nordlige ende af kommunen, er efter coronanedlukning igen ramme om grundlovsfest.

I år er grundlovstaler fremtidsforskeren Marianne Levinsen, som er en skattet foredragsholder. Der er meget at forholde sig til i de nuværende urolige tider, så kom til Todbjerg og få en udbytterig aften, opfordrer Knud Overgaard Nielsen på Tårnlaugets vegne:

»Hos os er det en fest for børn, familier, unge og gamle, en festlig aften med fællesskab, levende ord, sang musik og lege for børn,« fortæller han.

Programmet starter kl 18 med fællesspisning og ellers er der foruden grundlovstalen, lege for børn og underholdning ved jagthornsblæsere. Desuden vil Hårup Bigband underholde under ledelse af Karina Brøgger, og endelig er der fællessang med klaverakkompagnement ved Lene Rasmussen.

Der serveres grillpølser, og sælges drikkevarer. Men er velkommen med sin egen madkurv, dog skal drikkevarer købes.