Fortsæt til indhold

Tag med på fælles gåtur i mørket med byens vovser

Maxi Zoo i Aarhus og omegn inviterer til fælles gåtur, hvor du kan samle inspiration til, hvordan du og din hund kommer sikkert gennem den mørke årstid.

Byrummet
sas

Selvom dagene bliver kortere, og mørket hurtigere falder på, skal familiens pelsede medlem alligevel have sine daglige lufteture.

Det er dog vigtigt, at du tænker over at passe ekstra godt på både dig og din lille kæledægge, når hyggestunden foregår i de mørke timer af døgnet, skriver Maxi Zoo i en pressemeddelelse.

Torsdag 27. oktober kl. 17.30 inviterer Maxi Zoo til en fælles gåtur for alle byens hunde og ejere. Her kan du nemlig hilse og lege med andre søde hunde, få en lille sludder med de andre ejere – og ikke mindst få en masse inspiration og rådgivning til, hvordan du og din vovse kan skrue op for sikkerheden, når I går ture i mørket.

Gåturen starter foran butikkerne, hvorefter alle i samlet flok vil gå ud på en dejlig rute i lokalområdet. Maxi Zoo’s personale vil sørge for både godbidder, vand og høm høm-poser på turen, ligesom de også har en lille gave parat til alle firbenede, så de er klar til den friske tur i mørket.

Den fælles gåtur i mørket finder sted torsdag 27. oktober kl. 17:30 med start fra en af Maxi Zoo-butikkerne i Aarhus og omegn.