I Den Gamle By er julen magisk

Julestemningen bølger imellem de gamle bindingsværkshuse og hen over de toppede brosten. Det samme gør duften af julesmåkager, æbleskiver og gløgg. Igen i år er der Jul i Den Gamle By, hvor julens traditioner igennem 400 år kan opleves, mærkes, smages og duftes i hver en krog.

Ud over lanterner, guirlander, juletræer og nisser er skuespillere – eller aktører som de bliver kaldt i Den Gamle By – med til at sprede den helt særlige julemagi. Aktørerne tager imod det levende museums gæster i butikker, huse og på gaden. Med julesalmer, hjemmebag og julede fortællinger.

»I Den Gamle By er julen magisk, og aktørerne glæder sig til at dele den med vores gæster. Vi elsker at sprede god stemning. Hvem gør ikke det?« Det retoriske spørgsmål kommer fra Ida Bonderup Pallesen, der er leder for Den Gamle Bys i alt 80 aktører.

»I juletiden bruger aktørerne rigtig meget tid sammen. Tid vi måske ellers ville have brugt sammen med vores familier. Så på den måde bliver vi i aktørteamet som en lille familie og får et helt fantastisk fællesskab,« fortsætter hun, mens hun viser vej gennem de smalle gader og ind i Toldbodgade, hvor Købmandsgården fra 1700-tallet ligger.

Via gårdspladsen går vi ad bagindgangen ind i køkkenet, hvor to af Den Gamle Bys aktører agerer køkkenpiger. De byder velkommen indenfor, og alt imens de rister pebernødder på panden - sådan som man gjorde det i 1700-tallet - fortæller den ene køkkenpige historien om juletræet.

»Det lille grantræ fik øje på et lys i det fjerne og strakte sine grene, alt hvad det kunne for at se, hvorfra lyset stammede. Endelig fik det strakt sig så meget, at det kunne se, lyset kom fra et lille nyfødt barn; jesusbarnet. Og alt imens det betragtede barnet, kom engle flyvende og dryssede stjernestøv på træet,« fortæller køkkenpigen med stor indlevelse.

»Det lille grantræ er det, vi i dag kender som juletræet. I købmandens stue står et stort juletræ med al sin pynt og med en stork på toppen. Storken symboliserer Jesu fødsel, som jo netop er det, vi fejrer i julen,« fortsætter hun og nikker i retning af gangen, som fører gennem Købmandsgården og ind i stuen, hvor der ganske rigtigt står et smukt pyntet juletræ. Med en stork på toppen.

I juletiden flyder fortællingerne i Den Gamle By. Fortællingerne har Ida Bonderup Pallesen stået for at finde i en folkemindesamling fra 1800-tallet og omskrive, så sproget er let at forstå for alle aldre.

»Historiefortælling er en af de juletraditioner, vi har taget med os helt frem til i dag. I juletiden i Den Gamle By fortæller aktørerne autentiske historier, nedskrevet i 1800-tallet. De har ikke fået et manus, de skal lære udenad, men gengiver fortællingerne med deres egne ord. Fordi det var sådan, det var dengang; fortællingerne blev overdraget fra mund til mund. Samtidig giver det et nærvær og en mulighed for at gribe øjeblikket og bruge det i fortællingen,« forklarer Ida Bonderup Pallesen.

Varme og julebag

Fra Købmandsgården følger vi lanternerne langs årets Julerute og når Den Gamle Bys 1927-kvarter. Her ligger Huset i Havbogade, som oprindeligt var en gade i Sønderborg. Indenfor dufter der af kanel, og her er lunt. Ikke kun fordi ovnen i køkkenet er i gang, men også fordi der på den tid var kommet fjernvarme.

»Jødekagerne er i ovnen og lige straks færdige. Og så kommer turen til “Ingenting”. Kender I “Ingenting”? Det er en kage lavet af en tynd mørdejsbund med marengs på toppen. Den vejer næsten ingenting – deraf navnet. Den er god som afslutning på et stort sønderjysk kagebord,« lyder det fra den gæstfrie husmor, mens hun byder strømmen af besøgende indenfor på husets få kvadratmeter.

»Vil I ikke med ind i stuen og se vores juletræ?« spørger hun efter at have kigget til småkagerne i ovnen. De skal have et par minutter mere.

Vi følger efter hende igennem den lille gang, gennem den trange klaverstue og ind i den tilstødende dagligstue, hvor radiatoren er på overarbejde. Her har et par af Den Gamle Bys gæster søgt ind for at få lidt varme denne råkolde fredag eftermiddag i december, hvor temperaturerne ligger på minus seks grader.

»Vores datter Elin på syv år blev så skuffet, da min mand kom hjem med det lille juletræ. Fordi hun havde set, at nogle af skolekammeraterne har et juletræ, som er meget højere.« Husmoren peger på det lille sparsomt pyntede juletræ, som står på et bord tæt ved vinduet ud mod Havbogade.

»Men så kom Elin i tanke om at sætte træet op på et bord ved vinduet. Så ligner det nemlig et vældig højt juletræ udefra,« fortæller husmoren, mens hun rydder lidt op i papirklip og glansbilleder på bordet.

»De må undskylde, at her roder lidt. Min mand og Elin har været i gang med at lave julepynt...«

Slut med et knald

Vi takker for gæstfriheden – og for varmen – og begiver os op imod Den Gamle Bys 1974-kvarter, hvor guirlander med lyskæder og røde hjerter hænger over gågaden, næsten som vi kender det i dag.

Her myldrer det med rødkindede museumsgæster iklædt handsker og huer. Strømmen går fra gågaden imod torvet foran Borgmestergården, hvor små boder frister med julelækkerier.

»Selv en dag som i dag hvor kulden bider, har vi masser af besøgende. For mange er det en fast tradition at komme til Jul i Den Gamle By. December er en hektisk måned for de fleste, så de gæster, der kommer i december, har prioriteret at bruge deres tid her og valgt, hvem de vil bruge den sammen med. Arbejder man i Netto, oplever man kunder, der er stressede, fordi de skal skynde sig hjem og hygge. Sådan er det ikke at arbejde i Den Gamle By. Folk kommer her for at hygge sig og få pulsen ned,« siger Ida Bonderup Pallesen og fletter ind i menneskestrømmen med retning mod torvet.

I år kan Jul i Den Gamle By opleves helt frem til 8. januar. Og det er der en helt særlig, historisk forklaring på.

»Vi fortsætter med Jul i Den Gamle By helt ind i januar. Det gør vi fordi, man i 1800-tallet fejrede julen lige indtil Helligtrekongersdag 6. januar, hvor man spiste julesmåkagerne op og tændte lysene i den trearmede helligtrekongersstage. Man havde placeret lidt krudt i bunden af lysestagen, så når de tre lys brændte ned, nåede flammerne krudtet, og der lød et knald. Derfor yndede man også at sige, at “Julen gik ud med et knald”,« beretter Ida Bonderup Pallesen. Hun gør holdt foran juletræet på torvet og kigger smilende mod dets top mange meter oppe.

Mørket er faldet på, så lysene på juletræet rigtig kommer til deres ret. Duften af klejner, æbleskiver og gløgg og den lavmælte summen af snak fra de tilstrømmende gæster skaber hygge og varme trods de bidende minusgrader.

»Jeg elsker jul og kunne tale om julen længe endnu. Men nu tror jeg, det er tid til en gang gløgg,« siger Ida Bonderup Pallesen så.

Kort efter står vi med hver vores kop gløgg imellem hænderne. Ingen siger noget. Julemagien i Den Gamle By siger det hele.