15 meter over jorden: Find balancen på toppen af Tivoli Friheden

Den nyetablerede klatrebane i Tivoli Friheden er en fysisk blanding af tryghed, sjov og adrenalin. Det er gevinsten efter de fem baner fordelt på 39 træer, 57 platforme og 69 forskellige klatremomenter er det helt store sus i op til 15 meter over jorden. Plus et 126 meter langt svæv ud over Svanesøen.

Aarhus Onsdag tjekker klatrebanerne ud. Først er der den obligatoriske introvideo og herefter påklædning af seletøjet. Klatreinstruktøren byder velkommen til de indledende strategier og øvelser, så man kan mestre både de knap så høje baner og dem på toppen af træerne. Her kommer sikkerhed altid først.

C-karabinhagen klikkes på wiresystemet, og nu er man klar til en tre timers rejse.

Familien Brohus Madsen fra Herning er netop sluppet løs på den grønne bane 1, og både børn og voksne er klar til de første udfordringer. De har sluppet jorden, og de mange klatremomenter ligger for deres fødder.

Rundt omkring er der gæster på de fleste baner, og det er meget forskelligt, hvor hurtigt de forceres. Hvert moment har sine strategier. Og hver enkelt gæst har sine egne indre forhindringer. Det kan være højdeskræk eller svækket tiltro til de fysiske evner. Der er også dem, der buldrer derud af og kommer igennem på rekordtid.

Tester sin højdeskræk

Tobias er 14 år, han går forrest på banen. Hans lillesøster Lærke på ni år følges med mor Sara og far Jesper lige bag ham. De træklædte puder betrædes, og de udstrakte stålwirer gir sig en smule ved deres vægt.

»Det kan godt gynge lidt,« bemærker Lærke Brohus Madsen og går et skridt videre.

Den nye platform er tæt på og smilet kommer frem.

Nu gælder det en kort svævebane. Benene er solidt plantet på platformen og karabinhagen sidder som den skal. Hænderne har godt fat, og nu skal Lærke sætte af og svæve over til det næste træ. Knæene bøjer let og wupti, så er hun på vej ud over kanten. Hun hviner af fryd og ser glad ud, imens hun flyver gennem luften.

»Hvor er du sej,« siger Sara Brohus Madsen og gør klar til sin egen svævetur.

»Jeg må vist indrømme, at jeg har højdeskræk, men at jeg har valgt at teste banen af for at udfordre mig selv.«

Modet har fået et boost. Foran familien er en børnefødselsdag i gang med at komme igennem et klatrenet, og det volder trafikale problemer. De må vente til knægten er kommet godt igennem. Reglerne foreskriver, at der ikke må være mere end tre på hver platform og én på selve nettet.

Hjælpen er nær

Da det bliver Lærkes tur, synes hun, at det ser svært ud, og de tilkalder hjælp. Alle kan råbe på en instruktør og få vejledning undervejs.

Instruktøren kommer ilende med klatretasken i hånden. Måske skal gæsten hjælpes ned? Med sig har hun forskelligt værktøj til at løse diverse problemer på klatrebanen.

Men det bliver der ikke brug for denne gang, for Lærke kommer igennem med kyndig vejledning, da de store masker skal besejres.

»Lidt til højre. Så kan jeg give din fod en håndsrækning. Du ser ud til at komme fint igennem, Lærke. Det er virkelig flot, at du bliver ved, siger instruktøren, der hedder Christine.«

Det giver gode selvtillids-point på klatrekontoen, og instruktøren er glad for at komme til undsætning.

»Det kan virkelig gøre min dag rigtig god, hvis gæsterne lykkedes med noget, de ikke havde troet, de kunne. De bedste dage er, når jeg kan stå og hjælpe nogen og guide dem. Det er min første sæson herude, og det er en stor succes for mig,« fortsætter Christine.

Hun og kollegerne har været på kursus, hvor de har brugt meget tid på sikkerhed og på at lære udstyret at kende. De har lært at lave redninger, hvis nogen har brug for at komme ned i en fart, så de kan hjælpe mange forskellige mennesker igennem banerne og give dem en god oplevelse.

Klatrebaner i trætoppe

Tilbage til familien på banen er der hele tiden elementer, der sætter Lærke Brohus Madsen på prøve. Denne gang har hun brug for at komme ned, da hun ikke synes, hun kan finde en passende strategi for de gyngende træbroer. Det er ingen skam at få hjælp.

Klatreinstruktør Kristian kommer med redningstasken og finder den nærmeste opstigning, så han hurtigt kommer frem til familiens platform.

»Jeg vil gerne ned, for jeg er ikke så glad for den svære bane,« siger Lærke Brohus Madsen.

Han finder det gule reb frem. Det særlige nedfirringssystem klikkes på, og let som ingenting er hun nede i far Jespers sikre favn. Familien tager en pause, men fortsætter kort efter og bevæger sig dybere ind på ruten mod højderne.

»Det føles sikkert at klatre på banerne,« siger Sara Brohus Madsen og ser frem til flere oplevelser i parken.

Ved den store skærm med introvideoen er Kristian i gang med at vikle selerne ud efter brug. De ligger atter klar til nye træbestigere på klatrebanen, der er den første af sin art i Danmark, hvor man blander klatrebane i trætoppene med en forlystelsespark.

»Jeg tager selv turen igennem både små og store svævebaner, og kender efterhånden hver en platform. Det er fedt at være fysisk aktiv uden for over en hel sæson,« siger Kristian og byder nye gæster indenfor.

Vel mødt i den højde, der passer dig.