Aros viser videokunst bygget på propagandafilm fra Nazityskland

Udstillingen på Aros består af ét værk, ”Study for Strings Sokol Terezín”, som er et videoværk på to skærme med hver sit lydspor.

Man hører to instrumenter - en cello og en bratsch - isoleret fra den komposition, de oprindeligt indgår i, og som er komponeret af den tjekkisk-jødiske komponist Pavel Haas (1899-1944).

Den oprindelige komposition blev brugt som lydspor til den nazistiske propagandafilm “Theresienstadt. Ein Dokumentarfilm aus dem jüdischen Siedlungsgebiet” fra 1944, som skulle fremstille de tyske koncentrationslejre som alt andet, end de umenneskelige arbejds- og udryddelseslejre de var.

Komponisten Pavel Hass var selv indsat i Theresienstadt, inden han blev overflyttet til Auschwitz, hvor han blev myrdet sammen med hovedparten af de tidligere fanger fra Theresienstadt.

I værket ”Study for Strings Sokol Terezín” er der subtile optagelser fra Theresienstadt, som stedet ser ud i dag.

»I videoværket ser vi kameraet bevæge sig gennem de forladte bygningsrum som et spøgelse, der hjemsøger sit tidligere hjem for til sidst at ende i bygningens mørke kælder,« siger Jakob Sevel, kurator for udstillingen.

»Ved at genopføre kompositionen på det sted, der dannede rammen for optagelserne til propagandafilmen i 1944, minder Philipsz os om de grufulde skæbner, som danner bagtæppe for filmens musik. På den måde tvinger hun os til at reflektere over betydningen af fortidens hændelser i nutidens blik på historien.«

Værket - der udstilles for første gang i Europa – er en del af Susan Philipsz’ tidligere værk, ”Study for Strings”, som blev præsenteret på Kassel Banegård i 2012.

Kassel Banegård udgjorde et knudepunkt for en stor del af infrastrukturen under det nazistiske styre i Tyskland, og opførelsen af værket her beskrives oftest som Susan Philipsz hovedværk, da det fik enorm international anerkendelse og opmærksomhed.

Overvældet af minder

»Susan Philipsz’ værker når beskueren på en særligt følelsesladet måde. Hendes måde at bruge musik og lyd på fremkalder vores kollektive bevidsthed og aktiverer et særligt nærvær, som når helt ind i hjerte og sind,« siger Rebecca Matthews, direktør for Aros og tilføjer:

»Som beskuer er man både fysisk til stede i rummet og i nuet, sideløbende med at man er mentalt omgivet og overvældet af minder, erindringer og tanker.«

Susan Philipsz (f. 1965, Glasgow, Storbritannien) er uddannet billedhugger, men det er hendes lyd- og videoinstallationer, der har givet hende international anerkendelse, og som hun i 2010 blev tildelt den prestigefyldte Turner Prize for.

Udstillingen kan opleves 1. juli til 3. december.