Fortsæt til indhold

Livsglæde og børnesjov med Åh Abe og Spottag Bakery i Kridthøj

Kendte kokke og bagere er med på Kridthøj Torv, der har bagekonkurrence, smagsprøver og musik.

Byrummet
sra

Lørdag 16. september kan du komme til torvedag på Kridthøj Torv.

Oplev den kendte kok René Knudsen kreere lækker, velsmagende mad med udgangspunkt i torvets fine kvalitetsråvarer – der serveres små smagsprøver og selvfølgelig med nøje afstemt vin til. I gaderne vil der flyde toner fra Jumpin´ Jacks, der med deres musikalske afsæt gør, at arrangørerne godt tør garantere ”livsglæde i musikalsk indpakning”.

Kom og syng med, når Mek Pek udfolder sit velkendte Åh Abe Show. Der er underholdning musik, spas, sjove anekdoter og godt humør, når Mek Pek går på scenen med Onkel Tot og Hr. Berg.

Der bliver Åh Abe Show, når Mek Pek går på scenen med Onkel Tot og Hr. Berg. Pressefoto

Vil du gerne lære at binde en smuk krans, kan du deltage i gratis blomsterbindingskursus, eller måske du har en passion for at bage kage - så kan du deltage i Spottag-dysten.

I løbet af dagen vil torvet bugne af lækre smagsprøver: mad, vin, sushi, cocktails, teer og meget mere. Er du vild med ost, kan du også tage med på Europa-tour i ostesmagning - og nå ja, du kan også deltage i konkurrencen om en gratis cykel.

Til torvedagen på Kridthøj Torv vil den kendte kok René Knudsen kreere lækker mad med udgangspunkt i torvets råvarer. Pressefoto

Program

10.00: Torvet åbner

10-11: Kransebindingskursus hos Blossom

11-11.45: Mek Pek holder Åh Abe Show

12-14: René Knudsen kreerer lækre smagsprøver

12-15: Jumpin’ Jacks optræder

13: Der indleveres kager til Spottag Dysten

15: Kåring af vinder af Spottag Dysten

15.30: Udtrækning af vinder af cykel