Ole Rømer Observatoriet er opgraderet og bedre end nogensinde

Det amerikanske magasin Time offentliggjorde sin årlige liste ”World’s greatest places” i marts og med på listen er Ole Rømer Observatoriet i Aarhus.

Siden er observatoriets og dets omgivelser blevet opgraderet og bedre end nogensinde efter en gennemgående restaurering.

Mandag 2. oktober åbner observatoriet igen, så man kan kigge på stjerner og planeter, gå på opdagelse i bygningerne, der er en arkitektoniske perle og gå en tur i den nye oplevelsespark, der er skudt op omkring observatoriet.

Aarhus Onsdag har fået et smukig ved højlys dag, mens de sidste forberedelser inden åbningen er i gang.

Ole Eggers Bjælde, som er museumsinspektør og astrofysiker og Trine Bjerre Mikkelsen, der er kommunikationskonsulent, viste begejstret rundt. Både ude i den nye sciencepark og inde i de smukke bygninger.

Oldgammelt lys i rummet

Observatoriet og den nye park vil stå helt klar ved åbningen, men det bedste kommer først til sidst.

I november får observatoriet et nyt teleskop, så man kan se endnu bedre, endnu mere og længere væk.

Man får intet mindre end et kig ind i tiden ”for længe siden i en galakse lang, langt væk”. Det er ikke bare et citat fra Star Wars-filmene men rent faktisk det, der sker.

»Man kan se fjerne galakser. De er så langt væk, at lyset fra dem er udsendt for flere millioner af år siden, før der eksisterede mennesker på jorden. Det er vildt at tænke på og svært at forstå,« siger Ole Eggers Bjælde.

»Man kan også se detaljer som ringene omkring planeten Saturn og mellemrummene mellem dem. Det syntes jeg var stort, da det skete først gang for mig,« smiler han begejstret.

Med den nye kikkert kan man få sig en rum-selfie med hjem. Man forbinder sin iPhone til kikkerten med et stik og kan så gemme fotos på sin telefon.

Mens vi venter på, at det bliver november og klart vejr, går vi en tur i dagslys rundt om observatoriet.

Park med viden og leg

Det grønne areal, der snor sig om observatoriet, er blevet en oplevelsespark, som er åben for alle.

Den er fuld af viden, for eksempel vil man støde på en række granitsten med inskriptioner a la ”Et egetræ kan blive 1.000 år gammelt” og ”Astronom er græsk og betyder stjerne-kyndig”.

»Børnene kan forstille sig, at de er landet på en ny planet, og så skal de opdage, hvordan den egentlig er. Måske ser de noget, de ikke før har oplevet,« siger Trine Bjerre Mikkelsen.

En lysinstallation med syv metalstænger i forskellige højder, der har et lys i toppen, former et billede af Karlsvognen, som man måske også kan finde ved at se op på himlen.

Nede på jordener der en gruppe danske planter, der tiltrækker insekter og skaber biodiversitet. Der er allerede flagermus i området, som nu får nogle flagermuskasser, fordi de gerne må blive hængende lidt længere.

Der er også en stor model af en jordklode, der viser hvordan månen bevæger sig omkring den. Ud over jordkloden, der kan dreje, er der 12 måner placeret omkring den i en bane, som månen tilbagelægger på en måned.

»Modellen viser månens faser, der afhænger af, hvilken dag i måneden, det er, og hvor den er i sin bane. Solens stråler rammer den forskelligt, når månen flytter sig, og derfor ser vi nogle gange det hele, det halve eller mindre af månen,« forklarer Ole Eggers Bjælde.

»Man kan tæt på se, at de otte måner, vi har her, alle er ens, og at de vender den samme side ned mod jorden, for sådan er det også i virkeligheden,« fortsætter astrofysikeren og peger på den lyse side af månen, den vi ser fra jorden.

»Det her er Stilhedens Hav, hvor Apollo landede i 1969. På bagsiden er der bare kratere,« siger han og peger på månens forskellige områder, inden han sætter sig på jordkloden, der kan fungere som en stol.

Han drejer en omgang - den samme vej som jorden drejer - og ser alle månerne.

Kamera spotter meteorer

Planen for parken er, at skoleklasser kan booke et besøg med overnatning. De kan sove i en række nye to-etagers shelters, der har både runde og firkantede vinduer højt i væggene og i loftet, så man kan se op i himlen.

Overnatningen giver klasserne en større chance for at få nogle af de gode kig ud i rummet, når skyerne blæser væk. Rum-oplevelsen er meget afhængig af skyer og nedbør, og jo længere tid man er der, jo større er chancen for et klart syn.

På vej ind i den nyrestaurerede bygning passerer vi et sted, hvor der skal være en vejrstation og et meteorkamera, der kan følge meteorernes baner hen over himlen.

»Hvis der er to andre steder i Danmark, hvor de også måler på banen, kan vi krydse de tre målinger og finde ud af, hvor eventuelle sten er landet. Vi har en gang fundet en i Risskov, så det kan ske,« siger den begejstrede astrofysiker.

Ikke langt derfra skal der være en spiral formet i sten, man kan sidde på. Det bliver en såkaldt matematisk spiral, der også gør sig gældende i for eksempel udformningen af sneglehuse og grankogler.

Arkitektonisk perle

Det er ikke kun et kig ud i rummet, der sender observatorie-gæsterne tilbage i tiden. Også de nypudsede kupler og de gule mure er ført tilbage til det oprindelige og står præcis som i 1930’erne, hvor de fik den ikoniske farve. Også indvendigt er alle de smukke detaljer blevet malet, pudset og plejet med de bedste materialer.

Det gamle interiør er restaureret og nogle få nye ting er blevet bygget, så de blender helt naturligt ind. Der bliver blandt andet en model af Aarhus, som den så ud i 1930’erne, og hvor langt udenfor byen observatoriet egentlig lå, da det åbnede for 112 år siden.

»Her er en helt særlig ånd og stemning. Der er en gammel spøgelseshistorie om en assistent, der blev forstyrret og fortabt og siden har spøgt her,« ler Ole Eggers Bjælde uden at virke overbevist om de gamle rygter.

Helt anderledes sikkert er det, at tidligere medarbejdere har fortalt, hvordan det var at arbejde på observatoriet siden 1950’erne, hvor det blev tilknyttet Aarhus Universitet. Deres historier indgår i den permanente udstilling.

»Dengang sad de i måneder og regnede på tal, som vi i dag kan finde på få sekunder via computeren,« siger astrofysikeren, der glæder sig til at sende sine gæster endnu længer tilbage i tiden til en galakse langt, langt væk via teleskopet.