Ny butik i Aarhus: Fremhæver nye danske designere
Møbel-duoen åbner deres første fysiske butik.
Møbel-makkerne vil fremhæve ny dygtige danske designere.
For dem gælder det om at ændre folks ide om, at dansk design kun er klassikerne, men at det tordner afsted masser af ny design.
»Vi vil gerne vise, at man med brugen af innovative naturmaterialer ikke behøver at gå på kompromis med design og æstetik, når man skal lave kvalitetsmøbler,« siger Johan Sloth, der er en af de to grundlæggere af virksomheden Tablelab.
De to venner har drevet Tablelab siden 2018, hvor det indtil nu har været en webshop. Vennerne har valgt at åbne deres møbel-butik i Viby, fordi den første fysiske butik skal åbnes i hjembyen.
»Folk skal kunne opleve vores møbler i virkeligheden, og derfor har vi skabt en butik, der byder folk ind til at se og røre produkterne, samtidig med, at vi har plads til at udstille designervarer fra nytænkende danske designere, i et passende miljø,« siger den anden grundlægger Kristoffer Brix.
Grundlæggerne har skabt en kollektion af borde med eget designteam, samtidig arbedjer de sammen med nye danske designere, der supplere Tablelab med andre møbler.
»Målet er at skabe et stort univers, der skal blive ved med at udvikle sig og fremhæve nye dygtige danske designere,« siger Kristoffer Brix.
Tablelab holder butiksåbning på Skanderborgvej 114, fredag 13. oktober klokken 13.00 til 18.00.