Her gør de alt det der er forbudt i Iran

”De vil hylde sanserne og sætte fokus på undertrykkelsen. Alt det, man ikke må i Iran, gør de her: Synger, danser, maler, tegner, digter ...«

»I Iran må man hverken synge, danse eller spille på gaden. Det står i den vildeste kontrast til iranernes livsglæde og kultur, som kun kan udfolde sig frit indenfor hjemmets fire vægge. Der springer de op og danser midt i eftermiddagsteen. De hører masser af musik og omgiver sig med kunst og kultur. Alt det, der er værd at leve for,« siger rejseleder, fotograf, forfatter og foredragsholder Inge Lynggaard Hansen.

Hun arrangerer sammen med Maria Brinks Arianfar og P.C. Asmussen, ’Kærlighed til Håret’, der foregår lørdag 18. november på Dokk1.

Det gør de, fordi de gerne vil vise, hvad Iran er - udover det, vi ofte ser i nyhederne. De er præget af den aktuelle situation med kampe mellem præstestyret og befolkningen, der ikke vil lade sig undertrykke og som for eksempel ønsker, at kvinder frit skal kunne vælge, om de vil dække deres hår.

Tildækket i varmen

Siden moralpolitiets drab på den 22 årige Mahsa Amini for et år siden har der været masser af demonstrationer og sammenstød i Iran.

Formålet med den kulturelle dag i Aarhus er at skabe større forståelse for kvinders rettigheder og samtidig fejre friheden til at kunne bestemme selv.

»Kvinder i hele verden bør have ret til selv at kunne bestemme, om de vil dække deres hår eller vise det frem. Vi er så privilegerede, at vi selv kan bestemme, mens andre kvinder i verden betaler den højeste pris for at kunne det samme,« siger Inge Lynggaard Hansen, der kender Iran helt ned i detaljen efter mange rejser gennem mange år.

Hun har indimellem som rejseleder for det aarhusianske bureau, Viktors Farmor, valgt at improvisere en siesta midt på dagen i Iran, når temperaturen når de 40 grader, og de kvindelige gæster skulle være dækket fra top til tå.

»Det er specielt at kæmpe sig igennem et måltid på en restaurant iført lange ærmer og tørklæde, når det er varmt. Og så sidder mændene ved nabobordet i skjorteærmer,« siger hun og ryster på hovedet.

Helle Thornings kavalergang

Hun mener, at mange kvinder verden over også oplever social kontrol. Det handler nemlig ikke kun om tørklæder eller ej.

»Vi har ytringsfrihed og demokrati, vi kan klæde os, som vi har lyst til og kan bestemme over egen krop. Men Helle Thornings kavalergang gik verden rundt, den finske statsminister blev udstillet for at danse, og i USA fjerner de retten til fri abort i nogle stater,« eksemplificerer hun.

»Det er da utroligt, at jeg og min datter skal kæmpe med nogle af de samme ting, som min mor skulle. Hvorfor er vi ikke kommet længere?« spørger hun retorisk.

Hun mener, at det er vigtigt, at vi står sammen om retten til frihed, og så lover hun, at de fremmødte vil få mange forskellige oplevelser på Dokk1.

Vi ligner hinanden

Aarhus Onsdag møder hende i en usædvanligt stor og højloftet herskabslejlighed midt i hjertet af Aarhus. Der bor hun sammen med sin familie.

Inge Lynggaard Hansen havde som ung en iransk kæreste og lærte sig derfor sproget farsi. Hun har rejst i det smukke land både som turist og rejseleder. Hun har taget et hav af fotos og hun lavet en bog om det.

I det monstrøse kontor-værksted, hun deler med sin mand, viser hun på en kæmpe Mac en række helt usædvanlige fotos. Hun har til udstillingen på Dokk1 fundet en række portrætter frem af iranere, der ligner os.

Unge skatere der ligner nogle af dem på Godsbanen til forveksling - kun med en tørklædeklædt kvinde i baggrunden til forskel.

Der er hip hop-agtige drenge på en rasteplads. Glade unge drenge og piger uden tørklæde.

»Flere af billederne er taget før den nuværende oprørsperiode. De ønsker bare at leve som alle andre unge i verden,« smiler fotografen.

Jeg laver lige en bog

Der er også mange fotos med gadeliv, arkitektoniske vidundere, storslåede bygningsværker, historiske steder og masser af mennesker i alle aldre og af alle slags. De unge vilde, de religiøse, bjergbønderne, de moderigtige, de oprindelige og alt derimellem.

Og så er der mad.

»Duften, smagen og de helt utrolige farver gør indtryk på faktisk alle, jeg har haft med på rejserne. De er begejstrede og spørger ofte, hvordan de kan lave retterne hjemme i det danske køkken. Det har fået mig til at lave en persisk kogebog, som de kan prøve kræfter med,« siger rejselederen som det mest naturlige.

På bordet er der en stor stak af andre bøger, hun har udgivet. Da avisens udsendte undrende spørger til, om der ikke var nemmere måder at hjælpe sine rejsedeltagere på, end at lave en hel bog, viser det sig, at bøger er Inge-måden. Når hun får en opgave eller oplever noget spændende, bliver det utroligt tit til en bog.

»Jeg elsker at gå i dybden, researche og forme, det jeg finder, på sider – især når jeg har fri hænder. Jeg synes, det er så utrolig vigtigt at fortælle historierne,« forklarer hun.

Hun har en fortid som typograf og grafiker på en lang række reklamebureauer og har rutine i visuel kommunikation. Og når hun nu alligevel har samlet et stort materiale om Marokko eller Iran, kan det jo lige så godt blive til rejsebøger.

’Kærlighed til Håret’ er et tværkulturelt projekt i samarbejde med mange lokale foreninger, aktører, kunstnere, ildsjæle og frivillige kræfter.