122 år gammelt filmklip fra Aarhus går verden rundt. Men hvem er den mystiske mand, der stirrer ind i kameraet?

”Mand stirrer ind i kamera. 120 år senere stirrer millioner af mennesker fra fremtiden tilbage på ham.”

Sådan lyder en af mange kommentarer på engelsk til en helt særlig video fra Aarhus. En video, som igen og igen popper op på diverse sociale medier - og nu også i farver.

Filmklippet, som alene på det sociale medie X har fået mere end 7 millioner visninger, viser livet i Aarhus anno 1902, hvor en hestevogn kører over Skt. Clemensbro, og hvor mænd, kvinder og børn iført fint tøj og store hatte passerer broen med de mange gaslamper, mens man lige akkurat kan ane Aarhus Domkirke ude i horisonten.

”Det er skørt at se klip som det her... For jeg kigger på børnene, og ser dem som børn... men så indser jeg, de har levet hele deres liv, fået børn og børnebørn og sandsynligvis er døde af alderdom for årtier siden. Det er både fascinerende og en smule deprimerende,« lyder en af de engelsksprogede kommentarer på Youtube oversat til dansk.

For klippet er siden blevet farvelagt med kunstig intelligens, bl.a. af den danske Youtube-profil ’RestoringOldStuff’. Og mens det farvelagte kig, ind i hvordan Strøget i Aarhus så ud i gamle dage, er dragende nok i sig selv, så falder øjnene helt naturligt på en ung mand i starten af klippet, der stirrer ind i kameraet i længere tid.

På det sociale medie X sammenligner nogle ham med sangskriveren og tidligere Oasis-medlem Noel Gallagher, andre med filminstruktøren David Lynch, mens flere mener, han vækker mindelser om en tidligere engelsk landsholdsspiller og Liverpool-kaptajn:

»Jeg vidste ikke, at Steven Gerrard var tidsrejsende,« skriver en X-bruger på engelsk eksempelvis.

Men hvad er historien egentlig bag klippet, som nu her mere end 100 år senere har fået nyt digitalt liv? Og kan man opklare, hvem manden, der har blikket stift rettet mod millioner af mennesker fra fremtiden?

Den ældste fra Aarhus

»Er det den film med ham, der stirrer ind i kameraet, du snakker om?« spørger Aarhus’ stadsarkivar Søren Bitsch Christensen nærmest med det samme, første gang vi ringer til ham, og inden vi dårligt nok har sagt andet, end at det drejer sig om en gammel film, som florerer mange steder på de sociale medier.

Vi aftaler, han kan gå i gemmerne og se, hvad han nu kan støve op om filmen fra 1902.

Og det viser sig, at der er tale om en film, der er ret særlig set med aarhusianske briller. For de levende billeder fra Skt. Clemensbro er de første og ældste, man umiddelbart kender til fra Aarhus, fortæller stadsarkivar Søren Bitsch Christensen.

»Det er mig bekendt den ældste film fra Aarhus - der kan dog selvfølgelig godt have været andre, som siden er gået tabt,« tilføjer han.

Derudover ved vi dog »stort set ingenting om den film,« som Søren Bitsch Christensen formulerer det. Man ved den eksisterer, og at den er fra Skt. Clemensbro og optaget i 1902 - og det er cirka det.

Men man ved til gengæld en hel del om manden, der har optaget og foreviget det øjeblik i 1902, som nu popper op på telefoner rundt omkring i verden - og det viser sig, at der ikke er tale om en hr. hvem-som-helst, som står bag optagelsen.

Pioner og kgl. hoffotograf

For navnet på fotografen er nemlig Peter Elfelt (født 1. januar 1866 i Helsingør, død 18. februar 1931 i København). Og hvem er så lige det, spørger du så måske nok.

»Han er en af dansk films helt store pionerer, og han ender også med at blive kongelig hoffotograf, og det er han faktisk også på det her tidspunkt, hvor filmen fra Aarhus er taget. Men inden han bliver det, så er han en af de foregangsmænd, der rejser til udlandet - han er blandt andet i Frankrig, hvor han lærer at optage film,« fortæller Søren Bitsch Christensen.

Faktisk er Peter Elfelt så meget foregangsmand, at han er den person herhjemme, der optager de allerførste levende billeder i 1897 - altså blot fem år inden han står på Clemensbro i Aarhus.

’Kørsel med grønlandske hunde’ hedder filmen, som viser den danske kolonibestyrer Johan Carl Joensen fra Grønland, der kører med hundeslæde i et snedækket Fælledparken i København.

»Den varer cirka et minut, hvilket jo egentlig er ret moderne i dag - at lave optagelser, der ikke er meget længere end det,« indskyder Søren Bitsch Christensen om Peter Elfelt, der må siges at være forud for sin tid.

Filmene er dog ikke det eneste, Peter Elfelt laver, han er nemlig også lysbillede-fotograf, hvilket han rejser rundt i landet med og bliver kendt for.

»Han kommer også til Aarhus flere gange i de her år. Han er blandt andet forbi Aarhus Teater i 1903. Her kommer han rundt i forbindelse med foredrag, hvor han viser de her lysbilleder - han har eksempelvis et lysbilledshow fra Indlandsisen, som han viser sammen med en polarforsker,« fortæller Søren Bitsch Christensen.

»Vi ved dog ikke, hvorfor han lige præcis har været i Aarhus den dag i 1902, men man kunne forestille sig, at det har været i forbindelse med de her foredrag.«

Datidens buskørsel

Filmoptagelsen fra Skt. Clemensbro er samtidig også et kig ind i noget, der synger på allersidste vers. Nemlig datidens busrute. For få sekunder inde i Peter Elfelts film kan man se en såkaldt ’omnibus’, som er en hestetrukken vogn, køre forbi.

»På det her tidspunkt i 1902 kører de fra Frederiks Allé og til banegården, og så herfra og op igennem Strøget og så videre til Store Torv, Lille Torv, Guldsmedgade, Nørre Allé og så hen til Østbanetorvet. Det er en lille rute, vil man måske sige i dag, men byen er heller ikke væsentligt større på det her tidspunkt, så det er stort set byens fulde udstrækning, den bevæger sig henover,« fortæller stadsarkivar Søren Bitsch Christensen.

I 1902 er indbyggertallet i Aarhus lige på den gode side af 50.000. Byen vokser, og allerede året efter Peter Elfelt laver sin film fra Aarhus, altså i 1903, er det slut med de hestetrukne omnibusser, som han har fanget på film. Og i 1904 har sporvognene helt erstattet omnibus-hestene. Her kører sporvognene bl.a. forbi Skt. Clemensbro og Store Torv. Det kan man bl.a se, da Peter Elfelt igen er i Aarhus i 1905, og denne gang optager en tur med den nye sporvogn.

Kan AI løse mysterie?

Det, der dog har fanget de flestes øjne i den kongelige hoffotografs film fra 1902, og som nu her 122 år senere er med til at give optagelsen en mindre genopstandelse, er manden i forgrunden, som stirrer ind i kameraet, og stadsarkivar Søren Bitsch Christensen er heller ikke i tvivl om, at det er dét, der har gjort, at filmen nu er blevet så hyppigt delt:

»Der er jo mange gamle videoer på nettet, og som også er blevet farvelagt, men den her har ramt noget særligt. Og jeg tror simpelthen, det er ham og det ansigt, der kigger lige ind i kameraet og på mig. Der er et eller andet over ham, og så er det også lidt creepy,« siger stadsarkivaren.

Det store mysterie og spørgsmålet til en million: Hvem er den unge mand?

»Vi ved ikke, hvem han er. Men han er i hvert fald ikke håndværker eller arbejdsmand med det tøj, han har på. Han arbejder muligvis på et kontor eller i en butik, for han har en hvid skjorte på,« siger Søren Bitsch Christensen og tilføjer:

»Men den eneste måde, jeg forestiller mig, hvis vi skal have det mindste håb om at opklare, hvem han er, så er det, hvis der en dag bliver lagt et billede ud af ham, og man så måske kan lave en maskinel ansigtsgenkendelse af ham. For ellers er det som at lede efter en nål i en høstak.«

Det er også moderne teknologi og kunstig intelligens, der i første omgang har farvelagt den gamle sort-hvid optagelse. Noget som ifølge stadsarkivaren også har haft en afgørende effekt på filmens nutidige popularitet, også selvom farverne ikke er helt korrekte, kan en stadsarkivar stadig godt juble over, at den gamle video nu har fået et nyt liv:

»Farverne er ret tvivlsomme. For vi kender jo nogle af de huse i dag, der er i baggrunden, og som var ret nye i 1902, og de er jo ikke brune, som de er i den film, som AI’en (den kunstige intelligens, red.) har farvelagt. Men ellers synes jeg jo bare, det er sjovt, den er blevet delt og set så meget. Og det gør det jo også bare mere nærværende, og vi kan nok også nemmere relatere til det, vi selv kender i dag, når der kommer farver på de gamle sort-hvid optagelser.«

Ved du, hvem manden på den gamle filmoptagelse er? Eller har du måske tilfældigvis et billede af en fjern slægtning, der kunne ligne ham, så er du velkommen til at kontakte avisen på redaktion.aarhus@dinavis.dk.