Fortsæt til indhold

Lig udløste alarm: I dag kan du stadig høre mystiske bip-lyde fra det gamle amtssygehus

Det forladte amtssygehus i Tage-Hansens Gade har været genstand for populære rundvisninger. Nu kan du komme med på en sidste rundtur, inden dele af det jævnes med jorden.

Byrummet

På en råkold, om end solbeskinnet onsdag tager projektmedarbejderen fra Aarhus Kommune imod avisens udsendte. Anledningen er, at de dele af de historiske bygninger, der udgør det tidligere amtssygehus i Tage-Hansens Gade, står til nedrivning, og hele komplekset skal omdannes til et moderne byrum med boliger og erhvervsliv.

Amtssygehuset har været genstand for talrige rundvisninger for interesserede borgere, der har villet have et sidste kig på de forladte bygninger.

»Rundvisningerne har været vildt populære i forhold til alt andet, vi laver. Billetterne er blevet revet væk på et par timer,« fortæller Mikkel Bang Maesen, projektmedarbejder hos Aarhus Kommune.

Inden denne eksklusive rundvisning tager sin begyndelse, præsenteres fremtidsplanerne for området i det beskedne kontor i portbygningen. Her pryder store, flotte illustrationer væggene og giver forhåbninger om et fremtidigt miljø med moderniserede bygninger, sprudlende grønne arealer og et leben uden lige.

De kommende lejligheder på øverste etage i det tidligere amtssygehus kan se frem til en overdådig udsigt over Aarhus. Foto: Mathias Dueholm

Første stop på rundturen er den tidligere kantinebygning.

Med sin transparente facade skiller den sig ud, her blandt de majestætiske, opmurede bygninger, der består af flotte røde mursten, krydret med horisontale bånd af gule mursten. Kantineområdet nærmest trækker én ind i sin solbeskinnede favn.

Det skrå loft, beklædt med, hvad der må være 1960’ernes bud på akustikdæmpende plader, åbner rummet mod glasfacaden. Det er ikke besværligt at forestille sig, at ansatte, patienter og pårørende har nydt et højtbelagt stykke smørrebrød her, mens solens revitaliserende stråler har givet et tiltrængt afbræk fra den – for de flestes vedkommende – triste kontekst, der har bragt dem hertil i første omgang.

Kantine-bygningen, der i øvrigt også har huset et sygeplejekollegium, er ved at tage sine sidste åndedrag.

Når kalenderen skriver marts måned, er det entreprenørfirmaet Raundahl & Moesby, der overtager bygningen og forbereder nedrivning som del af første etape af projektet, der skal gøre plads til nye, moderne byrum. Erhverv og boliger vil rykke ind og puste nyt liv i området her i Tage-Hansens Gade.

Inden den nostalgiske læser helt når at kløjes i kaffen, skal det understreges, at de oprindelige bygninger, tegnet af Axel Høeg-Hansen og kendetegnet ved de gule murstensbånd, får lov at stå.

Ifølge Mikkel Bang Maesen er det i hvert fald tommelfingerreglen, at det er disse bygninger fra 1935, der overlever moderniseringen af området.

Udsigten fra en af bøjningerne i den gamle sengebygning. Sagnet vil vide, at arkitekt Axel Høeg-Hansen har tegnet bygningen med reference til Thorvaldsens kristusfigur. Foto: Mathias Dueholm

Liv i de forladte bygninger

Som rundvisningen skrider frem, og vi bevæger os ind over midten af området, kommer der flere og flere anekdoter fra den kommunale projektmedarbejder. Blandt andet en om dengang, man placerede de netop afdøde patienter i det såkaldte seks-timers-rum. Her skulle de ligge i seks timer, inden man med sikkerhed kunne erklære dem døde.

Og historier går på, at der enkelte gange er lig, der har rørt på sig og derved udløst alarmen. Forklaringen har heldigvis været, at rigor mortis (dødsstivhed) er indtrådt og altså har fået de afdøde mennesker til at rykke i den snor, der blev bundet om deres finger.

Andre anekdoter er mindre hårrejsende og noget mere nutidige. Det er eksempelvis på det forladte amtssygehus, at det aarhusianske band Zar Paulo for ganske nyligt har indspillet deres skamroste debutalbum Elendig Software.

Og så er det ikke mindst også her i dunkle kældre og på skumle gange mellem operations- og sengestuer, at dele af storfilmen Nattevagten 2 er blevet undfanget. Et vidnesbyrd om dét er de markante, høje, brune paneler, der blev lavet til anledningen. Filmen blev vel at mærke ikke kun filmet her i Aarhus, men også København.

Den store danske film Nattevagten 2 er optaget i København og her på det forladte amtssygehus. Til lejligheden er der indrettet med høje, brune paneler. Foto: Mathias Dueholm

Vægge af glas og tørstige alarmer

Et særegent træk, der går igen i flere af bygningerne og står som levn fra en svunden tid i dansk indretningshistorie, er væggene af såkaldte glasbyggesten. Mens de tillader solens lys at vandre fra det ene rum til det næste, danner de en så matteret overflade, at privatlivet på begge sider respekteres. Et indretningstræk, der vistnok har haft sine velmagtsdage i et tidligere årtusinde.

Glasbyggesten går igen på det forladte amtssygehus som vægmateriale. Foto: Mathias Dueholm

Mens fascinationen ved at gå rundt i noget så stort, der er blevet efterladt, fylder mest, krydres rundvisningen uundgåeligt med en vis portion uhygge. Mørklagte operationsstuer, hvor drænet midt i gulvet får én til at forestille sig ubehagelige, blodige scener. Og gulve, der er delvist dækket med en rødbrunlig væske, der på makaber vis får én til at kigge efter det forladte lig, det må stamme fra. Her skal det bemærkes, at der naturligvis ikke er tale om en blodpøl, men blot gammelt radiatorvand.

Ved første øjekast flyder voldsomme mængder af gammelt blod i nogle af lokalerne. Forklaringen er dog, at der er tale om gammelt radiatorvand. Foto: Mathias Dueholm

Som om de visuelle elementer ikke er nok til at skabe en spænding, så forekommer lydbilledet i den store behandlings- og sengebygning også noget mystisk. Med jævne mellemrum høres biplyde fra den anden ende af bygningen, og en sjælden gang imellem lyder der tunge ”klonk”.

Der er dog fredsommelige forklaringer på begge fænomener. Bip-lydene er ifølge Mikkel Bang Maesen røgalarmer, der tørster efter friske batterier, og de øvrige lyde er sandsynligvis håndværkere, der frekventerer bygningerne fra tid til anden. Således beroliget fortsætter rundturen.

Mindelser om ukrainsk kraftværk

Der går ikke længe, før Mikkel Bang Maesen og avisens udsendte udveksler en fælles reference i form af en tur til Tjernobyl-kraftværket og spøgelsesbyen Pripjat i Ukraine, der blev ødelagt for altid i 1986.

Referencen hives frem et par gange under rundvisninger, og dér, hvor den finder bedst anvendelse, er uden tvivl i kælderen under behandlingsbygningen. Her blev der i sin tid givet fysioterapeutisk behandling til patienter, der skulle komme sig. Til formålet rådede sygehuset over et svømmebassin, der nu står fuldstændig tørlagt hen. Som et lille kirsebær på toppen af kagen kommer Mikkel Bang Maesen med et krydderi til historien:

»Zar Paulo har jo indspillet musikvideoen til Stop Believing her.«

Langt fra kælderens mørke og fugtige dunst viser Mikkel Bang Maesen entusiastisk den øverste etage i sengebygningen frem. Det er nemlig her, der vil blive indrettet nye lejligheder, som vil kunne bryste sig af at have en særdeles bjergtagende udsigt over meget af Aarhus.

I alt skal cirka 400 nye boliger etableres her i sengebygningen samt to nye karréer, ifølge projektmateriale fra entreprenøren Raundahl & Moesby, der skal forestå forvandlingen.

En del af udviklingsprojektet for det gamle amtssygehuse indbefatter, at der laves hul i sengebygningen, og der anlægges et stort parkareal. Foto: Raundahl & Moesby