Fakta:
Det sker torsdag 25. juni
Torsdag 25. juni:
Kl. 15.00: Crew Parade + Prize-Giving Ceremony
Oplev de glade besætningsmedlemmer på festlig, slap line i den traditionsrige Crew Parade.
Besætningerne fra de deltagende skibe går en rute, som starter ved Dokk1 og slutter foran Store Scene på Herman Sallings Plads. Paradedeltagerne nyder at blive heppet på af de lokale byboere, så hermed en opfordring til aarhusianerne om at møde talstærkt op og give dem en god oplevelse.
Mere info her: https://tsraarhus.dk/program/crew-parade
Efter paraden er ankommet, går arrangementet direkte over i en Prize-Giving Ceremony, hvor der uddeles diverse priser til besætningerne. Rådmand Jesper Kjeldsen holder tale og uddeler et par priser. Prize-Giving Ceremony plejer at være festligt – det var det i hvert fald i Aarhus sidste gang, og i Esbjerg sidste år.
Mere info: https://tsraarhus.dk/program/prize-giving-ceremony
Kl. 18.00: Pede B x Aarhus Jazz Orchestra, Herman Sallings Plads
Hvad får man, hvis man krydser knivskarpe bigbandbeats med dansk rap, når det er bedst? Svaret er en af sommerens vildeste gratis koncertoplevelser i Aarhus med Pede B x Aarhus Jazz Orchestra.
Mere info om koncerten her: https://tsraarhus.dk/nyt/pede-b-x-aarhus-jazz-orchestra
Kl. 20.00: Hyldestkoncert til Flemming ’Bamse’ Jørgensen, Herman Sallings Plads
Aarhus Jazz Orchestra præsenterer sammen med sangerinderne Anna David og Stine Nyløkke Stengaard nye fortolkninger af en af de største aarhusianske musiklegenders elskede sangskat.
Mere info om koncerten her: https://tsraarhus.dk/program/hyldestkoncert-til-flemming-bamse-joergensen