Nicky Jack gæster Aftenstjernen
Guitar og sang markerer, at coronarestriktioner er overstået.
Det er slut med coronarestriktionerne, så værtshuse og spillesteder må igen holde åbent til efter midnat.
For Musikhuset Aftenstjernen i Grenaa betyder det lukketid klokken 2 - og det skal fejres lørdag 5. februar, når guitarist og sanger Nicky Jack kan opleves fra klokken 21.
Nicki Jack er fra Horsens, Østjylland. Han spiller et bredt repertoire af rock og pophits fra de sidste fem årtier. Showet afvikles med backingtracks. Det betyder, at man har lyden af et helt orkester, selvom det kun er Nicki Jack, der er på scenen. Han er en meget brugt guitarist og seneste har spillet i Skagens Bryghus for fulde huse - og endog har fået æren af at lægge navn til en af bryghusets øl.
Nicki Jack er det oplagte valg, hvis man vil opleve en guitarist, som kommer hele vejen rundt i et bredt repertoire af danske og udenlandske sange. Nicki Jack har været en del af den danske musikscene siden 2002 og spiller årligt mere end 100 shows i både ind og udland. Alt fra bryllupper til festivaler.