Kunstner får koncert med De Fire Årstider til at dufte af blomster, regn og ild
Ensembler Hermes spiller bl.a. Vivaldis kendte stykke om årstiderne, og tyske Klara Ravat får kammersalen til at dufte af forårsblomster, efterårs regn og vinter-pejsen.
Onsdag 9. august kl. 20 optræder det unge, dynamiske Ensemble Hermes i Musikhusets Kammermusiksal med en koncert under temaet The 4 Seasons - Resensed.
Koncerten bliver et kombineret sammendrag og uddrag af ”De fire årstider” af Vivaldi, Piazzolla og Max Richter.
For at fuldende oplevelsen af de skiftende årstider, har Ensemble Hermes indgået et spændende samarbejde med den tyske duftkunstner, Klara Ravat, som under koncerten vil underbygge stemningerne og indfange essensen af årets gang, og på den måde vil publikum blive ført gennem det. Det skriver gruppen i en pressemeddelelse.
Med The 4 Seasons - Resensed vil Ensemble Hermes og Klara Ravat tage publikum med på en rejse gennem tid og rum, gennem minder og drømme, og lade duftene og musikken drage dig ind i en verden af smukke forårsblomster, sommerens pulserende natteliv, efterårets silende regn og pejsens knitrende ild i den iskolde vinter.
Man vil kunne opleve Romane Queyras, Nicolas Sublet og Agnes Hauge som solister i de tre værker, der alle er skrevet for violin og strygeorkester.
Koncerten støttes af William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Dansk Tennis Fond & Toyota Fonden.