De har en særlig klang: Herrerne synger kvindernes stemmer
Nordisk Vokalensemble er et ligestemmigt kor, og det lyder anderledes.
Søndag 3. september er der koncert i Sankt Johannes Kirke kl. 16 med Nordisk Vokalensemble, et ligestemmigt kor, som består af både kvinder og mænd.
Herrerne synger de dybeste kvindestemmer, som giver en helt særlig korklang.
Som det fremgår af navnet, har koret et særligt fokus på det nordiske klangideal og det nordiske repertoire, og mange af korets medlemmer har stor erfaring med nyere nordisk kormusik.
Koret blev etableret i 2019 og siden da har holdt mange koncerter, lavet indspilninger og vundet to guldmedaljer i Rimini International Choral Competition.
Ved koncerten i Skt. Johannes Kirke vil koret fremføre blandt andet værker af Kim André Arnesen, Egil Hovland, Verdi og Finnur Karlsson. Korets dirigent er Vibeke Bonde Persson, som til daglig er organist og korleder ved Skt. Andreas Kirke og Lem Kirke ved Randers.