Instruktøren er skræmt men vælger at opsætte H. C. Andersens glemte opera

»Det her er revolutionært. Det gør man ikke. Men dialogen var komplet sludder, så jeg blev nødt til at omskrive den. Rive det fra hinanden og sætte det sammen på en anden måde. Det er farligt og meget vovet,« forklarer operachefen, Philipp Kochheim, en fyldt sal på Den Jyske Opera.

På stolene sidder operasangerne, koret, teknikerne, kostumeafdelingen, marketing og alle de mange andre, der er med til at sætte operaen Ravnen op.

Aarhus Onsdag er med på den første dag, hvor prøverne går i gang.

Operachefen fortæller, at han blev vildt begejstret, da han fandt den glemte og derfor hemmelige opera, som er skrevet af H. C. Andersen og har musik komponeret af J.P.E. Hartmann. Det er ham, der skrev de kendte salmer ”I sne står urt og busk i skjul” og ”Blomstre som en rosengård”.

Til sammen var de to en powerduo og nogle af de vigtigste kunstnere i 1800-tallet, men Ravnen lykkedes ikke ret godt. Den blev vist seks gange i 1832, og de forsøgte at give den mere liv med en fornyet version i 1865. Men operaen blev i anden runde kun vist fire gange og var ikke nogen succes.

»Man kan ikke gå tilbage til noget, der fejler to gange. Og da der ikke er et stort marked for at arbejde med noget så kompliceret som denne her, er den næsten blevet glemt. De fleste vil i stedet vælge at sætte Traviata op - igen - med kort forberedelse, fordi alle kender den. Men Ravnen der imod er nu ny og spændende,« siger Philipp Kochheim.

Kun dronningen kender den

»Musikken her er virkelig god. Den er fuldt ud på højde med Rossini på dette tidspunkt. Folk ude i verden tror, at danskerne kun havde Carl Nielsen, men det er ikke sandt. I burde være stolte over Hartmann. H. C. Andersen behøver ikke min hjælp til at få sine ting ud, han er ligesom verdenskendt. Men det gør Hartmann. Jeg vil gerne vise verden, hvor imponerende hans musik er,« argumenterer operachefen for sit valg.

Inden han når at gøre den ene sætning færdig, kommer han i tanke om noget andet og er allerede i gang med den næste:

»Faktisk har jeg kun mødt en enkelt person, der kender Ravnen. Det er dronningen. Hun ved virkelig meget og var helt med, da vi talte om den,« supplerer han.

En stor opgave

Operachefen var vildt begejstret over den gode musik og en glemt opera skrevet af en verdensberømt forfatter, og kastede sig glad over opgave. Men glæden varede kort og en depressiv tilstand indtraf allerede den første dag.

»Jeg satte en eftermiddag af til at læse den, men måtte opgive på side to, for jeg forstod ingenting. Jeg spurgte vores dirigent, om musikken virkelig er så god, at det er hele arbejdet værd. Han sagde, at musikken er fantastisk, fordi Hartmann har sit helt eget tag på den,« siger operachefen om Christopher Lichtensteins vurdering af den gamle opera.

Instruktøren og dirigenten blev enige om, at enten skulle de finde et nyt narrativ, eller også skulle de opgive operaen. Og det ville de ikke.

»Vi har bibeholdt hele den oprindelige musik og tilført nogle nye stykker, så man får ikke mindre men mere i vores version. Vi har til gengæld arbejdet meget med fortællingen, men ingen kan alligevel huske det originale manuskript fra 1832, trøster han sig, når han bliver helt skræmt ved tanken om, at han omskriver en verdensberømt forfatters tekst.

Publikum ved ikke, hvad de får

Hvorfor kaster den rutinerede operachef og instruktør sig over et så omfattende og skrækindgydende projekt?

»Jeg har opsat mindst tre La Boheme-forestillinger, tre Carmen og tre Tosca. Du kan vække mig midt om natten, og jeg kan opføre en fin La Boheme lige på stedet, men det kan blive forudsigeligt, så jeg leder efter noget, hvor jeg ikke er på helt sikker grund, og hvor der er plads til overraskelser. Her ved publikum ikke på forhånd, hvad de får, så jeg håber, at de får noget helt andet med derfra. De må bare stole på os,« smiler Philipp Kochheim på en måde, så man føler sig helt tryg ved hans version af operaen.

Den Jyske Operas version af Ravnen indeholder både sang, dans og skuespil og bliver alene af den grund en sjælden opførelse. Der findes ikke nogen indspilning af hele operaen, men sådan en vil DR’s P2 optage ved premieren i Koncerthuset Odense sammen med Odense Symfoniorkester til transmission i radioen dagen efter, d. 14. oktober, og til efterfølgende streaming på DR Lyd.

Ravnen tager på turné rundt i landet, og slutter i hjembyen Aarhus, hvor den kan opleves i Musikhuset 29. november, 1. og 2. december.

En verden af gotik og mystik

Ravnen kommer til at emme af mystik, gotik og eventyr i scenograf Rifail Ajdarpasics og kostumedesigner Ariane Isabell Unfrieds visuelle univers. Her findes havnymfer, et kor af vampyrer, en dyster munk i skoven og en sørgmodig prins, der kun kan reddes af kærligheden.

Den unge pige, Armilla, holdes skjult fra omverdenen af sin hjerteløse far, Norando. Drevet af mangel på menneskelig kontakt, sin vilde fantasi og sine uendeligt mange bøger, drømmer hun om den verden udenfor, som hun ikke må betræde.

Armilla forsvinder ind i en fantasiverden, der er befolket af en munk, vampyrer og havnymfer, som kan spå om fremtiden. Her møder hun en sørgmodig prins, der kun kan reddes af hendes kærlighed.

Det er prins Milo. Han har skudt en ravn i skoven og er derefter blevet forbandet af en mystisk munk: Prinsen skal leve i konstant smerte, indtil han finder en renhjertet kvinde, der elsker ham ubetinget.

Prinsens bror mener, at Armilla må være den rette, og bortfører hende. Hun forelsker sig da også i den søvngænger-agtige prins. Selv hendes rasende far, der er rejst efter hende, lader sig overbevise om hendes store kærlighed