Der skrives flere end nogensinde: En særlig slags sange er populære

Der bliver skrevet mange salmer i disse år — så mange, at det nok er den mest produktive periode i dansk salmehistorie.

Gennem et halvt århundrede har stakken, af det vi kalder ’nye salmer’, vokset sig så stor, at mangfoldigheden i tekstligt og melodisk udtryk byder på noget for næsten enhver teologisk og musikalsk smag.

Der skulle gå et århundrede efter Grundtvigs død, inden der igen blev skrevet salmer i store mængder — ansporet af et ungdomsoprør, nye teologiske strømninger og en musikalsk kultur, der sneg sig ind ad kirkens døre.

Men uden en melodi bliver selv en nok så god tekst ikke til en salme. For at ordene kan synges af en forsamling, skal de forsynes med en veltilrettelagt sammensætning af toner i en rytmisk struktur.

Melodien er skabt og er klar til både at bære ordene frem – og til i de lykkeligste tilfælde næsten at smelte sammen med dens tekst, så de nærmest ikke kan skilles ad igen.

Det vil sognepræsten og organisten, Mads Djernes holde et foredrag om i Lystrup Kirke 26. oktober.

Foredraget, der vil blive krydret med fællessang fra udgivelserne ’100 salmer’ og ’Kirkesangbogen’, vil pege på dominerende tendenser og forskellige måder at skrive salmer på, der på hver deres måde relaterer sig til den rige salmetradition, der er nedfældet og lever i Den Danske Salmebog.

For Kingo, Brorson, Ingemann og Grundtvig har sammen med folketoner, dansemelodier, romancer og ’kirkemelodier’ sat barren højt for det, vi synger rundt om i kirkerne.

Mads Djernes er sognepræst, cand.theol., organist og cand.musicae.

Lystrup Kirkehøjskole, torsdag 26. oktober kl. 19.