Aarhus får mere kultur, fordi Jan Christensen i Musikhuset kan regne den ud

Ni år efter, at Jan Christensen gjorde sin entré i Musikhuset Aarhus, er han blevet fastansat. Det virker umiddelbart som en ualmindelig lang prøveperiode, men der har ikke været nogen slinger i valsen, for det er stort set kun gået opad og fremad i hans tid med corona-perioden som undtagelse. Fastansættelsen faldt, fordi han ikke kunne åremålsforlænges mere.

Direktørens gode resultater skyldes ikke en personlig force i at danse, synge eller optræde på en scene. Det ved musikhusets andre medarbejdere til gengæld utrolig meget om, så Jan Christensen lytter til dem - og til publikum. Og så bidrager han med sin stærke systematik.

Manden bag tallene

Når Jan Christensen er så skarp på tal, kan man have ham mistænkt for at gå den lige vej for at opnå kors og bånd med stjerner på. Men direktørens vej er nærmere gået i zigzag og uden nogen form for karriereplanlægning.

Han er en Aarhus-dreng, og den flittige type der gik med Jyllands-Postens morgenaviser kl. fire om morgenen, før han mødte i skole, og som spillede fodbold i ungdomseliten hver dag i AGF. På handelshøjskolen blev han baransvarlig for Klubben, der var Tuborgs største kunde, og med navne som Gnags og TV2 ved festerne.

Og så arbejdede han i 20 år på forskellige ledende poster i højteknologiske virksomheder som f.eks Oticon med en tre-årig udstationering i Australien og som leder for flere tusinde medarbejdere i afdelinger i Kina og Vietnam.

Jan Christensen skiftede derefter til hjemmebane. Han forlod høreapparaterne til fordel for fodbolden, der stadig stod hans hjerte nær, selv om han ikke længere løb rundt på banen. Han blev direktør for AGF.

»Det var en vanvittig sjov og intens tid men også en vanskelig og slidsom opgave med mange op- og nedture både sportsligt og økonomisk. Jeg kunne mærke, at det var det rigtige at stoppe,« forklarer han.

Direktøren sagde op uden at have et nyt job, da han følte sig meget brugt efter fem år med et job i ramplelyset 24-7.

Musikhuset? Ikke på vilkår

Det næste job fandt han i et excelark.

»Jeg havde oparbejdet at kæmpe netværk, som jeg havde organiseret i et excelark, og så brugte jeg tre måneder på at holde kaffemøder med mange forskellige. Da flere foreslog mig at søge det ledige direktørjob i Musikhuset, sagde jeg ikke på vilkår. Jeg var så slidt af altid at være i søgelyset, så jeg tænkte på noget mindre synligt,« ler han ved tanken.

»Flere sagde til mig, at det her job var det rigtige. Og efter fem spændende år i sporten, hvor jeg var på 24-7, var det svært at tage et job i et industriområde en mindre provinsby, så jeg blev overbevist,« siger manden der har solgt apparater til blodprøver, høreapparater, mikrofoner, annoncer, fodbold og nu kultur.

Helt uventet - især for ham selv - skiftede han derefter scene til Musikhuset. De 200 årlige fodboldkampe, han så live og på tv, blev skiftet ud med lige så mange kulturoplevelser. Ud over de lange dage på kontoret er Jan Christensen ude i kulturlivet tre-fire gange om ugen - de fleste i Musikhuset men også i byens andre kulturinstitutioner.

Et kompromisløst valg

Man møder ham i Musikhuset på næsten alle tider af døgnet. Når Dronning Margrethe kigger forbi, når der er Grim Festival og i forbindelse med klassiske koncerter, ved udendørsscenerne på en solskinsdag og midt om natten, når et af byens nye undergrundsbands har indtaget foyerscenen på Spot Festival.

Det kan kun lade sig gøre, fordi han har truffet et kompromisløst valg.

»Jeg ejer ikke et tv-apparat, og jeg sidder yderst sjældent foran skærmen for at lade mig underholde, selv om jeg elsker det. I stedet bruger jeg mindst en time om dagen på at gå, løbe, padle, cykle, sejle, surfe eller ro. Og jeg elsker allermest, når det er i selskab med Sofie, og vores i alt seks børn,« forklarer Jan Christensen, der er far til Daniel, Sebastian og Marcus - og altså kæreste med Sofie.

Ekspert i excel

Og mens Jan Christensen bliver klogere og klogere på kultur, bruger han flittigt de værktøjer, som han fra erhvervslivet er toprutineret i. En af hemmelighederne bag det største antal solgte billetter nogensinde er, at gæsterne bliver spurgt, hvordan deres oplevelse i Musikhuset har været. Deres svar bliver studeret og registreret og brugt, når det næste program skal lægges.

»Man har valgt at ansætte en erhvervsleder her i huset, så medarbejderne, der har stærk viden indenfor musik, kultur og produktion, ved altid bedre end jeg. Min rolle er at være en katalysator, der ikke er specialisten, men som er god til at få ting til at ske og få folk til at bruge deres potentiale på baggrund af en solid mængde data eller gode argumenter,« forklarer Jan Christensen.

Han møder Aarhus Onsdag på sit hjørnekontor, der med udvidelsen af Musikhuset i 2007 ikke længere er et fritliggende hjørne med en flot udsigt til Musikhusparken, men med et godt overblik over foyeren mellem musikkonservatoriet og den ældste del fra 1982.

»Jeg elsker at se ud på alt det liv, der er. Også på en tilfældig formiddag som i dag,« siger Jan Christensen og hentyder til de indskolingselever, der netop er vrimlet ud af teateret Filuren.

En gruppe af drengene trænger lige til at tumle rundt oveni hinanden på gulvet. Det gulv har lagt marmorfliser til alt fra vilde nattefester til de royale, kendisser på røde løbere og velforberedte gæster, der kommer for at opleve nogle af verdens største navne.

Mere, bedre og gratis

»Vi har en kæmpe bredde og noget for alle. Og så er det lykkes for os at udnytte salene så godt, at vi har 1.500 arrangementer om året og en belægning på 82 procent. Derfor kan vi tilbyde mere kultur end nogensinde, uden at det koster Aarhus Kommune og dermed aarhusianerne flere penge,« fastslår direktøren.

Der er flere arrangementer, flere gæster og flere solgte billetter i dag sammenlignet med i 2014, hvor Jan Christensen overtog huset, som han mener allerede var i god gænge. I 2014 var omsætningen 70 millioner kr., og i 2019 var det næsten fordoblet. Det var 135 millioner kr. Corona har siden ændret på det, men direktøren er sikker på, at Musikhuset vil komme tilbage til 2019-niveau.

»Det beløb, vi køber kunstnere for, er tredoblet, uden at det har kostet skatteborgerne penge. Det giver et større og bedre udbud og mange gratis koncerter. Det er vigtigt i denne by, hvor 40 procent af aarhusianerne svarer, at kulturen er den vigtigste årsag til, at de bor her,« mener Jan Christensen.

Runder i det nye år

Knap 200.000 modtager Musikhusets nyhedsbrev, og mange af dem reagerer på spørgsmål og på nyheder om netop det, de sidst har købt billetter til.

»De oplever det ikke som spam, når vi henvender os med noget, der er målrettet til dem. Vi har et dedikeret publikum, der køber de bedste pladser i salene i god tid. Det fantastiske her er, at folk har valgt det, de vil opleve. De risikerer ikke som med en fodboldkamp, at hjemmeholdet taber, og de går skuffede hjem,« smiler den tidligere AGF-direktør.

Han er ikke begyndt at sove længere eller holde mere fri, efter at han er blevet fastansat. Nye udfordringer og spændende oplevelser venter. Den nye musikhuspark med en ny skøjtebane, ny legeplads, ny scenen og Aros’ kæmpe kuppel, The Dome, skal være en stor oplevelse for gæsterne.

»Vi har en stor ambition om, at vi skal gøre den levende blandt andet ved at tilbyde gratis koncerter ude i den,« lover direktøren.

Han lægger i øvrigt ud med at runde et skarpt hjørne i det nye år. Det bliver hans nummer 60. I Jan Christensens excelark står der, at det tal bare er et punkt på en jævn kurve.