Strygerkollektivet Ensemble Hermes i krydsfeltet mellem gal og genial
Ensemble Hermes arbejder med dårskab, galskab eller vanvid som karakteristisk musikalsk tema.
Ensemble Hermes’ næste koncertprojekt hedder La Follia. Follia kan oversættes med dårskab, galskab, fjollethed eller vanvid og har med sit karakteristiske musikalske tema lagt grund for fantastiske kompositioner gennem musikhistorien.
Til denne koncert har musikhuset og 25. i derfor sammensat nogle af de vigtigste historiske folliaer samt en nykomponeret follia af komponist Christian Balvig, alt sammen i en times uafbrudt flow, hvor nyt og gammelt væves sammen af improviserede og nyskrevne overgange, skrevet for strygerensemble, barokguitar og slagtøj.
Det skriver de i en pressmeddelelse.
Folliatemaet bygger på et karakteristisk rytmisk og harmonisk skema og er et af de ældste europæiske musiktemaer. Siden 1500-tallet har både navngivne og unavngivne komponister brugt det som middel til at udtrykke sig musikalsk, ikke mindst i musik for strygere, hvor folliaer danner en central del af repertoiret.
På Museum Overtaci kan koncerten opleves i et unikt sammenspil med museets kunstudstilling, der netop spejler det kreative og det sårbare i menneskesindet.
Der er folliaer af Rodrigo Martinez, Francesco Geminiani, J. S. Bach, C. P. E. Bach, Rachmaninov og Christian Balvig.
23. februar kl. 19.30 i Musikhuset Aarhus, Lille Sal
25. februar kl. 15.00: Museum Ovartaci, Aarhus N