Fortsæt til indhold

Ukrainere inviteres i biografen

Kino i Grenaa viser ukrainsk familiefilm for ukrainske flygtninge på Djursland.

Ord og film

Søndag 11. december klokken 11 inviterer Kino Grenaa de ukrainske flygtninge på Djursland til en hyggelig visning af den ukrainske familiefilm ”The Stolen Princess”.

Det er ukrainsk produceret animationsfilm for hele familien. Den er med ukrainsk tale, og der vil hverken være danske eller engelske undertekster. Ukrainere kan gennem dette link https://kinogrenaa.dk/filmdetaljer?movieId=29203 gå ind og bestille gratis billetter til hele familien.

”The Stolen Princess” foregår i tidsalderen med modige riddere, smukke prinsesser og vise troldmænd. Historien omhandler kunstneren, Ruslan, der drømmer om at blive ridder. Han møder den smukke prinsesse Mila og forelsker sig straks i hende. Men pludselig dukker den onde troldmand, Chornomor, op og stjæler Mila for øjnene af Ruslan. Ruslan drager derfor ud på eventyrlig søgen efter sin store kærlighed.

Biografernes mulighed for at vise The Stolen Princess er støttet af Den Erhvervsdrivende Fond Biografklub Danmark. Jørn Lundme fra Apollon i Struer har gennem det ukrainske filminstitut, fået filmen hjem til Danmark, hvor man nu har mulighed for at se den.