45 år på Aarhus Teater: Nu hyldes han med en hæderspris fra Årets Reumert
Han blev født i Vendsyssel i 1958. De seneste 45 år har han tilbragt i Smilets By, hvor han har været fast ”inventar” på Aarhus Teater. Søndag aften blev han hædret med én af Danmarks mest prestigefyldte teaterpriser.
Hvert år ved denne tid uddeles Årets Reumert-priserne til danske scenekunstnere. I hver kategori er der tre nominerede, som offentliggøres på forhånd. Lige bortset fra priserne til årets talenter og Hædersprisen, som først offentliggøres under selve prisfesten.
Uddelingen af Årets Reumert 2026 fandt sted på Folketeatret i Købehavn søndag aften. Og her blev en – for Aarhus-publikummet – helt særlig skuespiller tildelt den prestigefyldte hæderspris. Det følgende er en versionering af motivationstalen fra prisuddelingen.
I 1979 – året før han blev færdiguddannet skuespiller – fik han sin professionelle debut på scenen på Aarhus Teater. Siden da har han, med enkelte afstikkere til andre af landets scener, været en fast bestanddel af ensemblet på den østjyske landsdelsscene.
Der er nogle skuespillere, som lander i en kasse, hvor de altid spiller samme type rolle. Det kan være som skurk, som helt, som den sjove ven eller som noget helt fjerde. Og så er der andre skuespillere, der ikke blot kan spille det hele, men også gør det – og derfor gang på gang overrasker publikum. Sådan en skuespiller er Anders Baggesen!
Alene i den forgangne sæson har vi set ham i vidt forskellige roller. I genopsætningen af ”Skolekomedien” spillede han endnu engang den hårdtprøvede skolelærer Annette, som jonglerede curlingforældre og umulige børn midt i forsøget på at lære noget fra sig. I ”Barbara” indtog han den mindre rolle som provsten, der havde gjort sine egne erfaringer med den dragende præsteenke.
I ”Julen findes ikke” var han forrygende som den lettere senile Karl-Heinz, der med sin sprudlende personlighed og tilfældige glimt af minder satte gang i genindførslen af julen som højtid. Og sidst men ikke mindst som Georges i ”Amour”. En rolle, han også blev hædret for under Årets Reumert, hvor han sammen med sin medspiller Kirsten Olesen modtog prisen for Årets samspil. Her skabte Anders Baggesen et helstøbt og fuldstændigt gribende portræt af en ægtemand i total opløsning.
Jeg bruger ordet ”portræt” af en årsag. I Aarhus Teaters podcast, Kulissen, fortæller Anders Baggesen nemlig, at han som ung skuespiller drømte om en dag, hvor han – som de erfarne skuespillere – kunne ”portrættere”. Det mål må han siges at have opnået til fulde!
Siden 1981 har han været en fast del af ensemblet på Aarhus Teater. Der var godt nok en kort sviptur til ensemblet på Aalborg Teater i 80’erne og andre kortere perioder med orlov, som tillod ham at spille roller på andre af landets scener. Men størstedelen af hans karriere, der nu runder de 45 år som skuespiller, har han stået på scenen i Aarhus.
Som skuespiller har han fuldstændig styr på sit håndværk. Han træder ind i de forskellige roller med krop og stemme, så han forvandles ned til mindste detalje. Fra salen lader det til, at han aldrig har en dårlig dag. Vi mærker det i hvert fald ikke. Han er altid fuld af energi og helt til stede på scenen – uanset om han spiller en stor, bærende rolle eller en mindre birolle med blot få replikker. Vi kan altid mærke karakteren og tror på, at der ligger et virkeligt menneske bag replikkerne.
Anders Baggesen har da også virkeligt været vidt omkring i sin karriere. Nogle gange er han den elskelige, joviale, livserfarne type, som da han i rollen som Grandpa Joe fejrede sit 40 års jubilæum med ”Charlie og chokoladefabrikken”. Eller da han spillede den bedstefaderlige Doc i ”West Side Story” – i øvrigt den samme musical, som han knap 40 år tidligere havde sin professionelle debut i på samme scene.
Andre gange er han gennemført modbydelig. Ja, jeg beklager, men han kan faktisk være decideret ondskabsfuld. Her tænker jeg blandt andet på forestillingen ”Premiere”, hvor han spillede rollen som den skruppelløst manipulerende instruktør Anders. I mindre grupper blev publikum sendt rundt på teatret med hver deres skuespiller. Jeg havde fornøjelsen af at følge Anders Baggesens rolle på tæt hold. Hans præstation her var så overbevisende, at jeg måtte tage mig selv i at være decideret bange for ham i en længere periode efterfølgende.
Heldigvis spiller han også tit de mere muntre og underholdende roller, som førnævnte Karl-Heinz og den flamboyante balletmester i ”Julefeber”. Der skal jo være balance i systemet, så vi andre ikke skal gå omkring og frygte for at møde ham alene på en mørk aften.
Også de alvorstunge roller mestrer han. Vi har allerede været ind på portrættet af Georges i ”Amour”, hvor han for øjnene af publikum – i takt med, at hustruens tilstand blev forværret – blev mere og mere nedslidt at se på. Det samme gælder i ”Cabaret” – der ligesom ”West Side Story” hører til blandt forestillinger, han har medvirket i ad flere omgange – hvor han i den seneste opsætning spillede den jødiske grønthandler Hr. Schultz. Også her ramte han os lige i hjertet.
Anders Baggesen var blot 17 år, da han søgte ind på elevskolen ved Aarhus Teater. Han har således tilbragt størstedelen af sit liv på teatret. I den tidligere nævnte podcast omtaler han sit job som et privilegium, han er taknemmelig for. Her må jeg tilføje, at vi nok fra publikumspladserne er mange, der takker ham for sin indsats. Det er et privilegium at se Anders Baggesen på scenen, og jeg håber, det fortsætter mange år fremover.