Ny udvalgsformand vil lære af virksomhederne: »Kunden har - næsten - altid ret«

Starten på en ny valgperiode er hektisk for alle involverede. Nye stillinger, nye dagsordener og utallige møder. Læg dertil en konstant kalendersabotør som coronasmitten, og du har opskriften på travlhed. For få politikere gælder det i ligeså høj grad som for dem, der sidder i Erhvervsudvalget og i Arbejdsmarkedsudvalget.

De sidste mange år har der nemlig været bindestreg mellem de to udvalg, men det er der ikke længere. Et udvalg er blevet til to selvstændige, og derfor har opstarten i høj grad handlet om at fordele ansvarsområderne på den bedste måde.

»Vi skal jo have opdelt de to udvalg på en måde som gør, at vi kan få optimal fokus på erhvervsdelen og på arbejdsmarkedsdelen,« fortalte formanden for Erhvervsudvalget, Niels Ole Birk, få dage før det første udvalgsmøde tirsdag i sidste uge.

Det rigtige snit

Efter mødet fortalte Niels Ole Birk, at det da også netop var dette emne meget af tiden var gået med.

»Det var jo rigtig meget en generel introduktion til erhvervsudvalget. Det (opdelingen af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuvalget red.) brugte vi selvfølgelig noget tid på, så virksomhederne i kommunerne er klar over, hvor de skal henvende sig.«

Hvis det eksempelvis er uddannelse det drejer sig om, så bliver det ifølge Niels Ole Birk arbejdsmarkedsudvalget, der har kontaktfladen til uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne. Han understreger dog, at det selvfølgelig ikke betyder, at Erhvervsudvalget ikke også har fokus på uddannelse.

Virksomhederne kan efterspørge en bestemt type arbejdskraft, hvilket kan kræve uddannelse. Samtidig kan erhvervslivet efterspørger bestemte typer af nye virksomheder, der også kan kræve uddannelse.

»Det er også lidt med økonomien, der før har været et ærinde for erhvervsudvalget, da det hed erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget, så skal der jo lidt økonomi over til erhvervsudvalget.«

Lyt og lær

Overordnet har opstarten dog været rigtig god, ifølge den nye formand. Han føler, at udvalget for alvor kan komme i gang nu, hvor det første udvalgsmøde er afholdt.

»Dermed ikke sagt, at vi ikke er i gang allerede. Det er vi bestemt, og jeg har jo også nogle visioner og ideer, men dem vil jeg jo også gerne dele med udvalget, og høre deres tanker om det samme.«

Når det kommer til erhvervslivet, har han dog allerede en klar ide om, hvad han gerne vil erhvervsmæssigt. Han ser rigtig gerne, at han og kollegerne som kommune og myndighed bliver bedre til at kultivere, det han kalder et servicegen.

»Vi er til for virksomhederne og for erhvervslivet – og for borgerne sådan set. For i min verden så er det jo alle dem, der har stemt; det er dem, der har valgt os ind. Nu har vi en stor opgave i erhvervsudvalget, der går på at lytte til de virksomheder: hvad er det de gerne vil?«

En vigtig undersøgelse

Tanken kommer i høj grad i forlængelse af Dansk Industris årlige undersøgelse: Lokal Erhvervsvenlighed. Undersøgelsen er blandt andet udarbejdet på baggrund af et spørgeskema. I 93 ud af 98 af landets kommuner har en lang række virksomheder svaret på spørgsmål om erhvervslivets vilkår i den enkelte kommune.

»Der ligger vi jo ikke udpræget godt, og der er jeg rigtig nysgerrig på, hvorfor det er, at virksomhederne svarer som de gør. Der vil jeg gerne have en ambition om at rykke os hvert år.«

Han understreger dog, at det vigtigt at have in mente, at det kun er et udsnit af virksomhederne i kommunen, der deltager i undersøgelse. Alligevel vil han gerne bruge undersøgelsen som et arbejdsredskab.

»Byggesagstider er et stort emne. Der kan man jo se, når man kigger rundt på de forskellige kommuner, så er der jo stor forskel.«

Han har en drøm om, at få ekspeditionstiden på byggesager ned på tre uger. For at få ambitioner som disse til at blive virkelighed, handler det for ham om at lytte til virksomhederne, i stedet for smide en masse penge efter eksempelvis nye byggerådgivere, hvis det ikke er det, der er behov for. Dermed vil han heller ikke gå mere i dybden med konkrete tiltag på nuværende tidspunkt.

Masser af muligheder

Dialogen med erhvervslivet går igen, når snakken falder på, hvor han ser, at nye virksomheder kan komme til i kommunen.

»Lige nu pågår der jo rigtig mange snakke om den grønne omstilling, og der synes jeg havnen har gang i en masse spændende ting. Det giver jo selvfølgelig noget til havnen, men der er også rigtig mange erhverv rundt om, som får glæde af det, fordi de blandt andet skal bruge håndværkere af forskellig art.«

Det handler for ham om at finde ud af, hvad der reelt er efterspørgsel på. Plastmagere eller smede eller noget helt tredje. Samtidig ser han stort potentiale i udviklingen af Skovskolen og i turismesektoren i kommunen.

»Vi har kilometer og atter kilometer af kyststrækninger, som vi kan udnytte, så der kan komme noget der i forhold til turisme.«

På den front handler det igen om, at kommunen er i dialog med virksomhederne og med uddannelsesinstitutionerne.

»Der er mange muligheder, som vi skal se på. Det er også noget af det, jeg rigtig gerne vil bruge det første halvandet år på. Nemlig at møde så mange virksomheder som muligt.«