Derfor skal du tage stress alvorligt

Stress bliver af flere betegnet som en folkesygdom. Det er alvorligt, for langvarig stress er så farligt, at det kan medføre alvorlig sygdom.

Folk med stress kan fortælle om, at de overhørte mange symptomer fra kroppen, inden de gik ned med stress. Et af de mere kendte og alvorlige tilfælde er folketingspolitikeren Jakob Marc fra SF, der i november blev sygemeldt med stress, fordi han risikerede at miste synet på grund af langvarig stress.

Symptomerne kan være mangfoldige. Hovedpine, synsforstyrrelser, forstoppelse, smerter i brystet, hjertebanken, kolde hænder og fødder, hyppige infektioner, dårlig søvn og svingende humør er blot nogle af de få, der nævnes på netdoktor.dk

Stresshormoners opgave

Der er stor forskel på akut kortvarig stress og vedvarende stress. Vi kan sagtens føle os kortvarigt stressede, når vi skal nå en bus eller løse en opgave hurtigt, uden at det skader. Det er kroppen skabt til. Det er langvarig stress, der er meget alvorlig, fordi det belaster vores organismer.

Langvarig stress opfattes nemlig af kroppen som konstant fare, og derfor frigives der over længere tid stresshormoner.

Der frigives adrenalin, der forbereder vores krop på fysisk og psykisk belastende tilstande ved at få hjertet til at pumpe mere blod ud i musklerne, så vi kan bruge vores muskelkraft til at flygte eller kæmpe mod en fare.

Der frigives også kortisol, der får vores hvide blodlegemer ud i blodet, hvor de hjælper med at bekæmpe infektioner som en del af vores immunforsvar. Kortisol har også en anden opgave. Det sørger for at dæmpe immunsystemets aktivitet, når faren igen er drevet over, og vi ikke har brug for den forhøjede aktivitet i vores immunforsvar.

Hvis vi er stressede over længere tid, så bliver der udskilt for meget kortisol, fordi faren aldrig går over, og når kortisol udskilles over længere tid, så er vores immunsystem dæmpet, og derfor risikerer vi flere infektioner, når vi er stressede.

Langvarig stress kan også betyde, at der bliver udskilt flere signalstoffer, som er betændelsesfremmende. Det er vores krops forsvar mod det, den tror er en infektion, og vores immunforsvar går dermed til angreb på vores egne celler. Det giver øget risiko for nogle af de sygdomme, man kalder autoimmune sygdomme som diabetes, kronisk leddegigt og psoriasis.

Har man disse sygdomme i forvejen, kan de også blive værre under stress.

De føromtalte betændelsesfremmende signalstoffer, der frigives under langvarig stress, er også med til at øge risikoen for hjertekarsygdomme og depression. Hjertekarsygdomme fordi hjertet og vores system er på langvarigt overarbejde.

Man ved også nu, at hjernen kan tage skade, fordi stresshormoner også har indflydelse på de centre i hjernen, der har betydning for hukommelse og læring. Vedvarende og langvarig stress kan altså give hjerneskader, så man får svært ved at huske og koncentrere sig.

Angst og depression

Langvarig stress belaster organismen så meget, at man kan blive både angst og deprimeret. De to tilstande er nært beslægtede og følger tit med stress. Ifølge psykiatrifonden, så kan lidelserne udløse hinanden og være med til, at man udvikler anden psykisk sygdom.

Et højt stressniveau kan føre til angstanfald, men omvendt kan angst også føre til stress. For kæmper man med angst, bruger kroppen mange mentale og fysiske ressourcer på at være i alarmberedskab. Og derfor kan angst udløse stress.

Stress kan føre til det, der i dag betegnes som en belastningsdepression. Tidligere kaldte man det udbrændthed, men i dag ved man, at tilstanden kommer fra langvarig belastning.

Lyt til kroppen

Det kan være virkelig svært at erkende, man lider af stress. Især hvis man ikke er vant til at lytte til sin krop, så er man faktisk i stand til at undertrykke kroppens signaler.

Kroppen forsøger forgæves at signalere, at vi har brug for en længere pause fra de belastninger i vores liv, der fører til den stressede tilstand. Men vi kan være så optaget af andet i vores liv, arbejde eller være i en lang krise i vores privatliv, at vi ikke har tid til at tænke på os selv og ignorerer de fysiske symptomer.

Eksempelvis kan man opleve angst, som mærkes som vejrtrækningsbesvær eller ondt ved hjertet, og man forbinder det ikke med stress. Man kan opleve hovedpiner, man ikke forbinder med stress. Og man kan sove dårligt i en længere periode og ikke forbinde det med stress.

Blot for at nævne nogle få eksempler.

Sover du dårligt?

Dårlig søvn hænger tæt sammen med stress. Og sover vi dårligt, så påvirker det også vores immunforsvar.

»Man kan have svært ved at falde i søvn om aftenen, hvis man er stresset og oplever problemer på arbejdet eller i privatlivet. Det er en grundmekanisme hos os, at vi ikke skal sove, når der er fare på færde – og sådan opfatter kroppen det, når vi er stressede. Når stresspåvirkningen er væk, kan vi have svært ved at falde i søvn, fordi vi bekymrer os over søvnproblemerne, og fordi kroppen har vænnet sig til at være i alarmberedskab. Vi bliver trætte, når vi ikke får vores søvn, og det gør det sværere at håndtere udfordringer næste dag, så vi kan føle, at vi mister kontrollen og bliver endnu mere stressede. På den måde kan der opstå en ond cirkel, som er svær at komme ud af igen. Når vi ikke får vores søvn, går det også ud over immunforsvaret, der kommer ud af balance,« forklarer sundhedspsykolog Bobby Zachariae i en artikel på netdoktor.dk om stress.

Han opfordrer til, at man kontakter sin læge, hvis man oplever fysiske symptomer. For det er vigtigt at understrege, at symptomer på stress kan være tegn på en allerede opstået fysisk sygdom. Vores krop er en fint reguleret organisme, hvor alting hænger sammen. Og derfor skal der en læge til at vurdere, hvad symptomerne fra kroppen vil fortælle.

»Hvis lægen finder symptomerne uforklarlige, og de således ikke skyldes en velafgrænset lidelse eller en sygdom, kan man overveje, om det kan hænge sammen med, hvordan man i øvrigt har det. Man kan stille sig selv følgende spørgsmål: Har jeg igennem en længere periode følt mig presset og ude af stand til at kontrollere vigtige ting i mit liv?« siger Bobby Zachariae.

Kilder: Psykiatrifonden, netdoktor.dk