Fortsæt til indhold

Slog til hos virksomheder under samme tag: Tyve smadrede rude og stak af med design

Tyve brød ind hos virksomheder i Hørning fredag morgen.

Dinavis.dk

Nogle virksomhedsejere fik sig fredag morgen en træls overraskelse.

Kort før klokken 7 opdagede man, at der havde været uønsket besøg hos nogle virksomheder på Nydamsvej 1 i Hørning.

»Der var knust en rude til en dør til udlejningsejendom. To virksomheder er forurettede,« lyder det fra vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Tyvene stak af med en designlænestol og en designlampe, oplyser politiet, der også fortæller, at noget videoovervågning fra steder fastlægger gerningstidspunktet til at være kort før kl. 7.