Debat om dresscode: Forstå balancen mellem bare ben og bossens grænser

Klipklapper, kasket eller korte shorts.

Det kan friste at klæde sig let på i sommervarmen, men samtidig være no-go på visse arbejdspladser.

Du undrer dig måske - må ledelsen overhovedet bestemme, hvad du har på?

Udgangspunktet er ja, lyder det fra advokat i HK Danmark Daniel Bendix Nielsen.

»Det er inden for ledelsesrettens domæne. Det vil sige, at ledelsen egentlig kan bestemme ret meget,« siger han.

Eksempelvis kan der være krav om uniform eller påklædningskrav af sikkerhedsmæssige årsager.

I nogle virksomheder kan der også være særlige krav om påklædning, hvis der er meget kundekontakt, da man som medarbejder repræsenterer virksomheden.

Men der er begrænsninger for, hvad ledelsen kan diktere.

»Kravet skal gælde inden for rammerne af diskriminationslovgivningen. Det gælder både i forhold til for eksempel religion og kønsidentitet,« forklarer Daniel Bendix Nielsen.

Ledelsen har desuden pligt til at sikre et sundt arbejdsmiljø. Det gælder også i forhold til påklædning.

»Vejret kan give anledning til at ændre på dresscoden. Er det alt for varmt, skal arbejdsgiveren tage visse forholdsregler omkring eksempelvis beklædning,« siger han.

Advokaten understreger, at det skal være saglige og neutrale retningslinjer, der er ens for medarbejderne i den pågældende arbejdsfunktion.

»Du stiller dig bedst som arbejdsgiver, hvis du har lavet nogle skriftlige retningslinjer på forhånd,« siger Daniel Bendix Nielsen.

Den faglige organisation Lederne har for nylig undersøgt beklædningsregler på arbejdspladser for tredje år i træk.

I perioden er antallet af virksomheder, der har nedskrevne regler, faldet. Det fortæller chefkonsulent ved Lederne Signe Bilde Jørgensen.

For to år siden lå tallet på 44 procent. I år er det 25 procent af virksomhederne.

»Vi kan samtidig se, at de virksomheder, der ikke har regler, er dem, der har de største forventninger. Og forventninger er jo implicitte - og det er her, der kan opstå konflikter og uoverensstemmelser,« siger hun.

Skal der være retningslinjer, skal de være specifikke, lyder anbefalingen.

»Skær det hellere ud i pap, og kommuniker det klart og tydeligt. Undgå vage og uklare formuleringer, der kan give plads til fortolkning,« siger Signe Bilde Jørgensen.

Ofte skyldes medarbejdernes frustration, at tøj vækker reaktioner og følelser.

»Jeg vil opfordre til at åbne for dialogen og finde ud af, om man skal have regler eller ej,« siger hun.

Sørg for, at din virksomhed har en inkluderende politik, der ikke diskriminerer, lyder opfordringen.

»Man kan involvere medarbejderne i udformningen af dresscoden og få deres input og feedback,« siger Signe Bilde Jørgensen.

De typiske klagesager fra medarbejdere involverer forskelsbehandling af køn og religion, lyder det fra Daniel Bendix Nielsen fra HK Danmark.

»Hvis du som medarbejder føler dig trådt over tæerne, kan du altid gå til din fagforening.«

Klager, som arbejdsgiver ikke vil imødekomme, kan indgives til Ligebehandlingsnævnet eller retsvæsenet.

»Hvis din arbejdsgiver imidlertid insisterer på, at du skal arbejde i en beklædning, der udgør en sikkerhedsmæssig risiko, så skal du henvende dig til Arbejdstilsynet,« siger han.